
Søg et af vores SOSU-job
Se i videoen, hvorfor det er fedt at arbejde med social og sundhed hos os.
Se ledige stillingerSå har vi måske jobbet til dig!
Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent til aftenvagt i vores udekørende team i Døgnplejen i Frederikssund.
Stillingen er en kombineret funktion, hvor du primært arbejder udekørende, men også indgår som afløser i vores skærmenhed, når de faste medarbejdere er fraværende.
I skærmenheden varetager du skærmbesøg hos borgerne og fungerer samtidig som en vigtig blæksprutte i aftenvagten. Du håndterer blandt andet akuttelefonen, nødkald og fungerer som filter på de henvendelser, der kommer ind, så vores kollegaer, der kører ude hos borgerne, kan have fokus på deres besøg.
Det er derfor en stilling for dig, der trives med variation, kan bevare overblikket og motiveres af en arbejdsdag, hvor ikke to aftener nødvendigvis er ens.
Vi leder efter dig, der brænder for det sundhedsfaglige arbejde med ældre borgere, og som motiveres af at gøre en forskel gennem høj faglighed, nærvær og en rehabiliterende tilgang.
Vi har base på Østergården, Frederiksborgvej 8, 3600 Frederikssund.
Du bliver en del af et engageret og tværfagligt aftenvagtsteam bestående af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere og sygeplejersker.
Vi er en arbejdsplads i udvikling, hvor der er plads til den enkelte, og hvor vi lægger vægt på, at det både skal være fagligt spændende og sjovt at gå på arbejde.
Vi værdsætter humor, ansvarlighed, engagement og faglig sparring – og vi tror på, at vi bliver bedre, når vi hjælper hinanden og bruger hinandens kompetencer.
Siden foråret 2023 har vi arbejdet med Tværfaglige Faste Teams, og vi er nu i gang med implementeringen af den nye ældrelov, hvor helhedspleje er i fokus.
Det betyder blandt andet, at medarbejderne får større indflydelse og ansvar for borgernes forløb og i højere grad samarbejder om at finde de bedste løsninger for den enkelte borger.
Som social- og sundhedsassistent får du en vigtig rolle i at sikre kvalitet, faglighed og sammenhæng i borgernes forløb.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og træffe faglige beslutninger, men samtidig ved, hvornår det er vigtigt at søge sparring og involvere dine kollegaer eller sygeplejen.
Har du ikke kendskab til CURA, sørger vi naturligvis for grundig oplæring.
Hvis du er en engageret social- og sundhedsassistent, der gerne vil bruge din faglighed, tage ansvar og samtidig være en del af et team med godt humør, stærkt sammenhold og plads til forskellighed, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Måske er det netop dig, vi mangler på holdet!
Kørekort er et krav.
Er du blevet nysgerrig og vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Camilla Espensen, telefon 23 23 04 35.
4. oktober 2026.
Vi afholder samtaler løbende.
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt