.png?w=617&h=347&q=80&action=crop&sh=c471a)
Ledelse i Frederikssund Kommune
Hør direktør Julie Becher og direktør Mie Andresen fortælle om ledelse i Frederikssund Kommune.
Læs mere om ledelse.Har du mod til – sammen med et stærkt og ligeværdigt ledelsesteam – at gå nye veje for at lave en fantastisk skole for alle de børn, vi har? Brænder du for inklusion, og tror du på, at vejen dertil findes gennem arbejde med relationer, faglig trivsel og didaktisk fantasi? Og har du lyst til at bringe din humor og arbejdsglæde i spil hver eneste dag?
På Trekløverskolen i Frederikssund Kommune søger vi en pædagogisk leder, der kan være med til at udvikle, sætte en klar retning for vores ressourcecenter og forebyggende indsatser. Hos os møder du en personalegruppe, der er topmotiverede og udviklingsorienterede – medarbejdere, der har et oprigtigt ønske om at lykkes med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.
Trekløverskolen er fordelt på tre matrikler: to grundskoler (0.-6. klasse) og en udskolingsskole (7.-9. klasse). Det kræver en leder, som formår at skabe synlig ledelse i hverdagen, og som kan sikre en rød, pædagogisk tråd på tværs af hele organisationen. Du skal have mod på at navigere i denne struktur og oversætte kommunale strategier til meningsfuld praksis for medarbejdere og teams.
Du sætter retning for vores inklusionsmedarbejdere og vejledere. Sammen med dem udvikler du vores pædagogiske praksis, så de understøtter og sparrer med vores teams direkte i almenmiljøet som en del af vores langsigtede, strategiske udvikling.
Du bevarer det pædagogiske kompas i komplekse sager. Her samarbejder du tæt med de daglige pædagogiske ledere (som har ledelsesansvaret for lærerne) og SFO-lederen (som har personaleansvaret for SFO-personalet). Sammen sikrer I, at de svære sager løses i hele barnets dag, og at I i fællesskab hjælper medarbejdere og forældre med at udvikle, fastholde og evaluere holdbare handleplaner. For dig er den svære, konkrete sag ikke bare brandslukning – det er her, vi sammen griber muligheden for at lære og udvikle den daglige praksis.
Du bliver skolens koordinator og brobygger ud mod vores vigtige eksterne samarbejdspartnere i PPR og Familieafdelingen.
Du leder og driver skolens fraværsindsats og sikrer, at den fælleskommunale ramme bliver til konkret virkelighed på alle tre matrikler.
Du træder ind i et ledelsesteam, der udover dig består af skoleleder, tre pædagogiske ledere, en SFO-leder og en administrativ leder. Inklusion på Trekløverskolen er ikke et soloprojekt for ressourcecentret; det er en holdsport. Dit succesfulde arbejde forudsætter et tæt og koordineret parløb med de pædagogiske ledere og SFO-lederen, så jeres respektive ledelsesansvar spiller hinanden gode i hverdagen.
Hos os deler vi de strategiske beslutninger – og vi har hinandens ryg. Vi har højt til loftet, tager vores opgaver dybt seriøst, men tager ikke os selv højtideligt. Humor og glæde er en vigtig værdi for, hvordan vi driver skole og ledelse sammen.
Tiltrædelse: 1. december 2026
Arbejdssted: Trekløverskolen – flere afdelinger
19. oktober 2026.
uge 43 og 44 – med mulighed for 2. samtale.
Kontakt gerne skoleleder Henrik Wilhelmsen på telefon 21 28 67 31 ved yderligere spørgsmål.
Send din ansøgning elektronisk via linket i annoncen – Vi glæder os til at høre fra dig!
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt