Bliv pædagog et sted hvor leg, relationer og fællesskab kommer først
Forestil dig en arbejdsdag, hvor børnene mødes af voksne, der har tid til at være nysgerrige, følge legen og skabe trygge relationer.
Mere om stillingenVi søger en relationsstærk matematiklærer, som også kan byde ind med andre fagligheder og erfaringer. Du bliver forankret i udskolingen og bliver hovedlærer i en af vores 6. klasser, hvor du sammen med dansklæreren skal følge dem resten af deres skoletid. Vores udskoling starter i 6. klasse og elever er derfor netop blevet mødt af et nyt lærerteam, heriblandt et par andre helt nye kollegaer – og vi mangler dig til at fuldende holdet.
Som matematiklærer er du optaget af at gøre det komplicerede forståeligt og det uforståeligt relevant og anvendeligt. Du er begejstret for dine fag – og er optaget af at gøre skoledagen spændende og udviklende for både børn og voksne. Ud over matematik håber vi, at du har et par andre liniefag, som du også har fokus på at udvikle og byde ind med. Vi har ønsker, men er åbne for muligheder – og på en stor skole er der plads til mange kombinationer.
Du får en delt klasselæreropgave og bliver en del af et stærkt lærerteam med både nye og erfarne kræfter. I arbejder tæt sammen, både om de små opgaver og det lange træk i tæt samspil med jeres pædagogiske leder.
Det er vigtigt for os, at du har fokus på at udvikle din faglighed og samtidig bidrager til skolens samlede udvikling. Du er reflekterende, lyttende og evner at skabe gode relationer til både børn, forældre og kollegaer. Vi arbejder kollektivt, og du skal derfor have gode samarbejdsevner og lyst til at drive opgaver og idéer frem og være i stand til at tænke i muligheder, også når det er svært eller nyt. Vi nytænker gerne vores faglighed, men sætter også pris på at holde fast i traditionerne.
Du vil blive en del af et stort fællesskab med godt 130 voksne. Vi er et stærkt hold med mange forskellige kompetencer – og er en god blanding af nye og erfarne kræfter. Skolen har i alt 6 pædagogiske ledere. Vi har gode muligheder for efteruddannelse, sparring og mentorordning for nye kollegaer, og der er frirum til nye tiltag, ideer og projekter.
Vi har en stor almenskole med 900 elever, samt en specialklasserække og et Videnscenter for elever med primære vanskeligheder indenfor tale, sprog og skriftsprog.
Skolen er udbygget og renoveret i 2017, med nye faglokaler i 2021. Vi er placeret tæt på den naturskønne Ådalen, som vi gerne bruger til udendørs undervisning. Der er S-tog tæt på skolen og generel god infrastruktur, så der er gode betingelser for pendlere. Frederikssund er en kommune i vækst med fokus på gode rammer for især børnefamilierne.
Løn og arbejdsvilkår efter gældende overenskomst. For lærere gælder det bl.a. at der er et undervisningsloft på 780 t./årligt.
Stillingerne er på 37 timer ugentlig og til besættelse pr. 01. oktober 2026 eller snarest derefter.
Skoleleder Hanne Rask Pedersen, telefon 47 35 13 57 / 20 27 26 57
Pædagogisk leder Martin Lind telefon 47 35 13 51
Pædagogisk leder Sascha Kruse Viktor telefon 47 35 13 56
10. september 2026
Der indkaldes løbende til samtaler.
Læs mere på skolens hjemmeside samt på skolens Facebook-profil
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt