Hop til sidens indhold
Geografiundervisning, lærer hjælper elev. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
21. aug 2026

Familieafdelingen - ej borgerrettede udgifter
Torvet 2

3600 Frederikssund

Søg stillingen
Børn og unge

Børne- og ungerådgiver til fast stilling i Familieafdelingen, CFR

Vil du gøre en forskel for børn og unge?

Børn og unge fortjener rammer, hvor der er tid, faglighed og mod til at tage ansvar

Som børne- og ungerådgiver i Familieafdelingen bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi har opnormeret og organiseret arbejdet for at skabe bedre muligheder for grundig sagsbehandling, tættere samarbejde omkring familierne og mere tid til det socialfaglige arbejde. Vi søger nu en kollega til en fast stilling, der vil være med til at gøre en reel forskel. Måske er det dig?

Mød Familieafdelingen

I Familieafdelingen varetager vi Frederikssund Kommunes indsats for børn og unge i udsatte positioner. I vores arbejde lægger vi vægt på at møde børn, unge og deres familier med respekt, tydelighed og systematisk inddragelse i hele sagsforløbet.

Familieafdelingen består af ca. 100 medarbejdere, 6 teamledere og en afdelingsleder - og er en del af Center for Familie og Rådgivning, som derudover rummer PPR, et sekretariat og en centerchef. Vi har pr. 1. januar 2026 samlet myndigheds- og udførerområdet til en samlet familieafdeling, og vi arbejder derfor tæt sammen om at skabe sammenhængende indsatser og holdbare løsninger for børn, unge og familier.

Et fagligt fællesskab i praksis

Hos os bliver du en del af et fagligt miljø, hvor vi bruger hinanden aktivt i arbejdet med sagerne. Vi prioriterer sparring – både i teamet og på tværs af afdelingen – fordi vi ved, at de bedste beslutninger ofte bliver til i dialog med kolleger.

Hverdagen rummer både komplekse sager, faglige drøftelser og et kollegialt fællesskab, hvor der også er plads til humor og uformel sparring i løbet af dagen.

Vi arbejder samtidig målrettet med at styrke borgerinddragelsen, så børn, unge og familier oplever at blive mødt med respekt og inddragelse i beslutninger om deres eget liv.

Vi lægger vægt på, at faglig udvikling og samarbejde går hånd i hånd med et arbejdsmiljø, hvor der er plads til refleksion og til at bruge sin faglighed.

I september 2026 overgår vi til DUBU, som skal understøtte arbejdet med systematik og kvalitet i sagsbehandlingen.

Det kan du se frem til hos os:

  • et sagstal på omkring 23-24 sager som giver mulighed for kvalitet, faglige vurderinger og systematisk opfølgning
  • gode muligheder for sparring i teamet og på tværs af afdelingen
  • faglig supervision og udviklingsdage, hvor vi sammen arbejder med at udvikle vores praksis
  • en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde
  • grundig introduktion og løbende sparring med din leder
  • mulighed for indflydelse på sammensætningen af din sagsstamme ud fra dine kompetencer og interesser
  • tjenestebiler til rådighed, når arbejdet kalder på besøg hos familier eller samarbejdspartnere
  • en afdeling, hvor vi er optaget af at undersøge og udvikle, hvordan AI-værktøjer kan understøtte og aflaste det socialfaglige arbejde
  • et fagligt miljø, hvor dialog, refleksion og fælles ansvar for opgaven omkring børn og familier vægtes højt.

Du får en vigtig rolle i arbejdet med børn, unge og familier

Som børne- og ungerådgiver i Familieafdelingen bliver du en del af arbejdet med at skabe gode og holdbare løsninger for børn, unge og deres familier.

Du arbejder med myndighedsopgaver efter Barnets Lov og får ansvar for en sagsstamme, hvor du får ansvaret for sagsforløbet og sammenhængen i indsatsen omkring barnet og familien

I arbejdet med børn, unge og familier vil du blandt andet:

  • vurdere og handle på underretninger, så bekymringer om børn og unge bliver afklaret og håndteret i tide
  • udarbejde afdækninger og børnefaglige undersøgelser og være med til at sætte retning for indsatsen omkring barnet, den unge og familien
  • arbejde aktivt for, at barnets eller den unges perspektiv får en tydelig plads i sagsforløbet
  • bringe familien og deres netværk i spil, når der skal findes løsninger
  • samarbejde med skoler, dagtilbud og andre fagpersoner om koordinerede indsatser omkring barnet eller den unge
  • følge op på indsatser, være med til at sikre kvalitet, faglig retning og sammenhæng i indsatserne

Den kollega vi håber, at få med på holdet

Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har gerne erfaring med myndighedsarbejde efter Barnets Lov. Samtidig motiveres du af arbejdet med børn, unge og deres familier og af at finde gode løsninger sammen med dem.

Du arbejder struktureret og formår at bevare overblikket – også når hverdagen byder på mange forskellige opgaver og tempoet er højt. Du har også blik for relationen til både børn, familier og samarbejdspartnere og ved, hvor stor betydning det har for at skabe gode og holdbare løsninger.

Du trives i et miljø, hvor vi bruger hinanden fagligt og deler vores perspektiver. Hos os er sparring og samarbejde en naturlig del af hverdagen, og vi prioriterer at drøfte sager sammen, så flere faglige perspektiver kan være med til at kvalificere beslutningerne.

Du er refleksiv i din faglige praksis og har lyst til løbende at udvikle den i dialog med kolleger.

Samtidig bidrager du aktivt til fællesskabet og tager ansvar for, at vi sammen løfter opgaven omkring børn og familier.

Har du erfaring med SOS-metoden, er det en fordel – men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med tilgangen, og vi sørger selvfølgelig for, at du bliver godt introduceret til både metoden og vores måde at arbejde på.

Vil du være med til at skabe positive forandringer for børn, unge og familier i Frederikssund Kommune? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest derefter.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt principperne for Ny Løn.

Ansøgningsfrist: Fredag den 21. august 2026 - kl. 12.00

Ansættelsessamtaler holdes samtaler tirsdag den 25. august 2026

Vil du vide mere?

Hvis du vil høre mere om stillingen eller arbejdet i Familieafdelingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Sanne Canzanella på telefon 29 12 74 81 eller tillidsrepræsentant Randi Espenhain på telefon 24 44 52 75.

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt