Hop til sidens indhold
Geografiundervisning, lærer hjælper elev. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
02. aug 2026

Børnehuset Skuldshøj
Skuldsvej 12

3600 Frederikssund

Søg stillingen
Børn og unge + Ledelse

Dagtilbudsleder til Børnehuset Skuldshøj

Vil du stå i spidsen for et mangfoldigt børnehus med fokus på det gode børneliv?

I Frederikssund Kommune søger vi en dagtilbudsleder til Børnehuset Skuldshøj – et integreret børnehus, hvor vi hver dag skaber trygge, inkluderende og nærværende rammer for børnene.

Hos os skal børnene gå herfra med minder om venskaber, stærke legefællesskaber, gode voksne og en hverdag præget af glæde, tryghed og tilørsforhold.

Din opgave – at skabe udvikling tæt på hverdagen

Som dagtilbudsleder har du det overordnede ansvar for den pædagogiske, personalemæssige og økonomiske ledelse af Skuldshøj. Du sikrer høj faglig kvalitet, udvikling af praksis og en ansvarlig drift, herunder budgetstyring.

Vi søger en leder, der er tæt på hverdagen og skaber retning gennem dialog, tillid og tydelig ledelse. Du skal omsætte ambitioner til handling, skabe følgeskab blandt medarbejderne og understøtte trivsel, psykologisk tryghed, læring og arbejdsglæde.

Et mangfoldigt børnehus med stærke værdier

Skuldshøj er et integreret børnehus med tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi er et mangfoldigt hus med mange kulturer og sprog, hvor forskellighed er en styrke, og hvor alle børn og familier oplever sig velkomne.

Det gode børneliv skal skabes gennem leg, fællesskaber og trygge relationer. Derfor arbejder vi for, at alle børn oplever at høre til og have betydning.

Vores ambition er, at Skuldshøj er et børnehus:

  • med plads til mangfoldighed og forskellige perspektiver
  • hvor børn oplever nærvær, tilhørsforhold og stærke relationer
  • hvor leg, fællesskab og glæde har værdi i sig selv
  • hvor stemningen er varm, imødekommende og inkluderende
  • hvor samarbejde, tillid og god kommunikation præger hverdagen

Som leder får du mulighed for at sætte dit eget præg på husets videre udvikling sammen med børn, medarbejdere og forældre.

Vi søger en leder, der

  • er praksisnær, tilgængelig og tydelig
  • skaber arbejdsglæde, følgeskab og fælles retning
  • arbejder inddragende og ser medbestemmelse som en styrke
  • kan navigere i forandringer og skabe udvikling sammen med andre
  • møder børn, medarbejdere og forældre med respekt og anerkendelse
  • er fagligt stærk inden for pædagogik og ledelse
  • har erfaring med personaleledelse og økonomistyring
  • har viden om børn i alderen 0-6 år og kan omsætte den til praksis

Du bliver en del af et stærkt ledelsesfællesskab

Som leder i Frederikssund Kommune bliver du en del af et ledelsesfællesskab, hvor sparring, samarbejde og fælles retning er en naturlig del af hverdagen. Du får mulighed for at præge udviklingen på dagtilbudsområdet og samtidig støtte dig til kompetente kolleger og et stærkt fagligt netværk.

Kan du se dig selv som leder i Skuldshøj?

Kan du se dig selv som leder i et børnehus, hvor det gode børneliv er omdrejningspunktet, så glæder vi os til at høre fra dig.

Vi opfordrer dig til at besøge os og få en fornemmelse af huset, hverdagen og fællesskabet.

Kontakt afdelingsleder for dagtilbud, Sune Thor Olsen, på telefon 29 99 96 14.

Ansættelsesforhold

Der er tale om en fuldtidsstilling. Løn følger gældende overenskomst for ledere og baseres på evt. erfaringer og kompetencer.

Ansøgningsfrist: 2. august 2026

Første samtale forventes afholdt: 11. august 2026

Tiltrædelsesdato: 1. oktober 2026

Ledelse i Frederikssund Kommune.

Ledelse i Frederikssund Kommune

Hør direktør Julie Becher og direktør Mie Andresen fortælle om ledelse i Frederikssund Kommune.

Læs mere om ledelse.

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt