Hop til sidens indhold
Geografiundervisning, lærer hjælper elev. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
22. feb 2026

Børnehuset Lindehuset
Lindegårds Alle 20

3550 Slangerup

Søg stillingen
Børn og unge

Pædagog til Børnehuset Lindehuset

Vi søger en uddannet pædagog som har lyst til at være med på vores aldrig færdige arbejde med udvikling af faglighed, pædagogik, arbejdsfællesskaber, metodik og ikke mindst kvalitet.

Vi bor i et dejligt hus med gode forhold både indendørs og udendørs, Vi har stor legeplads, naturskønne omgivelser og en naboskole med en skøn tumlesal (som vi låner). Vi har frokostordning, elcykler til ture, plads til nye ideer, forberedelsestid til alle medarbejdere, månedlige afdelings- og personalemøder, og en årlig pædagogiske lørdag.

Hos os er børnenes trivsel omdrejningspunktet, og vi har fokus på at skabe den bedste hverdag, hvor vi ikke skynder os, men skaber tid og overskud til fordybelse og små magiske stunder. Vi vægter et stærkt samarbejde omkring en fælles kultur, som styrker relationer og venskaber på tværs af stuerne. Vi er også optagede af, hele tiden udvikle og tilpasse vores læringsmiljø til vores aktuelle børnegruppe.

Vi kan tilbyde

  • Et hus i udvikling, både teoretisk og praktisk
  • Et hus med god og humørfyldt stemning blandt børn og voksne
  • Et fleksibelt hus, der finder løsninger på tværs af grupper og afdelinger
  • Et hus med plads til både traditioner og eksperimenterende nytænkning
  • Et tæt samarbejde med en aktiv og engageret forældregruppe, og forældrebestyrelse.
  • 62 skønne og livlige børn, fordelt på en vuggestue og to børnehavestuer.

Vi ønsker os en kollega der

  • Er glad og smilende
  • Vil deltage i at bringe lidt magi ind i hverdagen
  • Har lyst til at indgå i et professionelt arbejds- og læringsfællesskab
  • Vægter faglig refleksion og evaluering
  • Har en legende, undrende og undersøgende tilgang til børnene
  • Er nærværende og anerkendende i mødet med børn, kollegaer og forældre
  • Har lyst til at bidrage til Lindehusets fortsatte udvikling, og til at vi er er fantastisk sted at være – for børn og familier, og for kollegaer

Dagtilbud Frederikssund kommune

I Frederikssund Kommune arbejder vi bl.a. Kulturstier, der er et spændende samarbejde med vores kulturinstitutioner. Vi uddanner vores pædagogiske personale i ICDP, og vi samarbejder på tværs af alle dagtilbud i forhold til bl.a. skolestart, studerende og udvikling af faglig pædagogisk højkvalitet.

Mere info

Hvis du ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jette Littau Hammerich på telefon 20 35 15 59 for en snak eller et besøg.

Kunne vi være stedet for dig?

Så upload din ansøgning til os, senest 22. februar 2026

Vi afholder ansættelsessamtaler 25. og 26. februar 2026

Løn og ansættelsesforhold iflg. overenskomst og forhåndsaftale.

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt