Hop til sidens indhold
Geografiundervisning, lærer hjælper elev. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
01. jan 2026

Dagpleje
Torvet 2

3600 Frederikssund

Søg stillingen
Børn og unge

Dagplejere til område Jægerspris

Gør en forskel for de mindste i dit eget hjem

Dagplejere til område Jægerspris med tiltrædelse hurtigst muligt og gerne senest 01. januar 2026.

Drømmer du om at skabe en tryg og legende hverdag for små børn – og samtidig have friheden til at forme din egen arbejdsdag?

Som dagplejer i Frederikssund Kommune får du et selvstændigt, men aldrig ensomt job, hvor du arbejder professionelt med børns trivsel, læring og udvikling – hjemme hos dig selv.

Vi søger dig, der har hjerte for børn, et anerkendende børnesyn og lyst til at indgå i et fagligt og udviklende fællesskab. Din uddannelsesbaggrund er ikke det vigtigste – det er dit engagement, din varme og din nysgerrighed på børns verden.

Hverdagen som dagplejer

Du passer fire børn i alderen 0-3 år i dit eget hjem, og i perioder kan du have ét gæstebarn.

Du bliver en del af en legestuegruppe med 3-4 andre dagplejere, hvor I mødes hver uge til fælles leg, læring og kollegialt samvær.

Derudover besøger I hinanden og tager på ture – så børnene oplever nye fællesskaber, og du får stærke bånd til dine kollegaer.

Som dagplejer arbejder du 48 timer om ugen og optjener 7 ekstra fridage om året – og slipper for transporttid til og fra arbejde.

Det får du hos os

  • Et meningsfuldt job med stor frihed og ansvar
  • Et stærkt fællesskab af erfarne og engagerede kollegaer
  • Sparring, støtte og vejledning fra dagplejepædagoger
  • Mulighed for at udvikle dine egne faglige interesser og kompetencer
  • Mulighed for, at dit eget barn (0-3 år) kan indgå i pasningen
  • Alt nødvendigt udstyr leveret af kommunen – inventar, legetøj, motorbarnevogn m.m.
  • Et særligt skattefradrag på 60 % af årslønnen

Vi leder efter dig, der…

  • Skaber omsorg, nærvær og tryghed for børnene
  • Sætter pris på et tæt samarbejde med forældre og kollegaer
  • Arbejder ud fra Den styrkede pædagogiske læreplan
  • Er klar til at åbne dit hjem som et trygt og inspirerende pasningstilbud
  • Har gode rammer – både inde og ude – hvor børn kan lege, lære og udforske
  • Har et røgfrit hjem
  • Og ikke mindst – har lyst til at blive en del af et fællesskab, hvor vi løfter i flok

Se mere om hverdagen som dagplejer her

Vil du vide mere eller høre, om jobbet kunne passe til dig?

Kontakt Leder af Dagplejen, Katja Dinsen telefon23 38 68 35/51 32 34 21.

Din ansøgning skal sendes elektronisk via linket.

Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende og vi forbeholder os retten til at ansætte, hvis den rette ansøger findes i perioden.

Børneattester vil i givet fald blive indhentet for ansøger, ægtefælle og for hjemmeboende børn over 15 år.

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt