Hop til sidens indhold
Geografiundervisning, lærer hjælper elev. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
31. okt 2025

Familieafdelingen - ej borgerrettede udgifter
Torvet 2

3600 Frederikssund

Søg stillingen
Børn og unge

Børne- og ungerådgiver til Center for Familie og Rådgivning

Vil du gøre en forskel for børn, unge og deres familier?

Så har vi en spændende stilling som børne- og ungerådgiver i Center for Familie og Rådgivning.

I Center for Familie og Rådgivning søger vi engageret og faglig stærk kollega, der brænder for at skabe udvikling og trivsel for kommunens børn og unge. Du bliver en del af en ambitiøs og udviklingsorienteret afdeling, hvor tværfagligt samarbejde og kollegial sparring er en naturlig del af hverdagen.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglighed, humor og menneskelighed. Hos os skal det være rart at gå på arbejde – og vi tror på, at trivsel blandt medarbejderne er en forudsætning for at skabe den bedst mulige indsats for børn og familier.

Hos os får du

  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde og stor grad af selvstændighed
  • Grundig introduktion og sparring til dine opgaver via mentorfunktion og løbende mulighed for sparring
  • Indflydelse på din sagsstamme – med afsæt i dine kompetencer og interesser
  • Tjenestebiler og gode transportmuligheder til Frederikssund Rådhus, hvor vi har base

Dine opgaver vil bl.a. være

  • Afdækning af underretninger, screening og børnefaglige undersøgelser
  • Inddragelse af barnets perspektiv og familiens netværk
  • Koordinering af tværfaglige indsatser og helhedsorienteret samarbejde

Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Har lyst og evne til at arbejde med børn, unge og deres familier
  • Arbejder struktureret og bevarer roen i en omskiftelig hverdag
  • Kommunikerer klart og ser dokumentation som en naturlig del af din praksis
  • Værdsætter samarbejde og tager ansvar for dine opgaver
  • Har erfaring med SOS-metoden – ellers sørger vi for grundig introduktion

Hvem er vi?

Center for Familie og Rådgivning varetager Frederikssund Kommunes indsats for børn og unge i udsatte positioner. Vi arbejder med høj faglighed, lovmedholdelighed og netværksbaserede løsninger – altid med barnet og familien i centrum.

Vi er ca. 50 medarbejdere fordelt på 3 distriktsteams samt modtagelsesteam, forebyggelsesteam, familieplejeteam og handicapteam – støttet af fire teamledere og én myndighedsleder. Vores arbejdskultur bygger på dialog, ordentlighed, nysgerrighed og tillid.

Praktisk info

  • Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn
  • Ansøgningsfrist: Fredag den 31. oktober 2025 - kl. 10.00
  • Vi holder løbende samtaler

Har du spørgsmål?

Kontakt teamleder Sascha Egesø på telefon 91 16 93 77.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt