Hop til sidens indhold
Geografiundervisning, lærer hjælper elev. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
20. maj 2025

Familieafdelingen - ej borgerrettede udgifter
Torvet 2

3600 Frederikssund

Søg stillingen
Børn og unge

Børne- og ungerådgivere til Center for Familie og Rådgivning

Brænder du for at gøre en forskel for børn, unge og deres familier - så har vi to spændende stillinger til dig som børne- og ungerådgiver i Center for Familie og Rådgivning

I Center for Familie og Rådgivning søger vi to nye dygtige kolleger, der med stort engagement vil være med til at skabe udvikling og lige muligheder for børn og unge i udsatte positioner. Vi arbejder målrettet på at sikre, at alle børn og unge oplever sig set, hørt og forstået – og her får du en enestående mulighed for at bidrage.

Vi er en ambitiøs, udviklingsorienteret og fagligt stærk afdeling, hvor det tværfaglige samarbejde og den kollegiale sparring er en helt naturlig del af hverdagen. Vi prioriterer faglig udvikling højt gennem blandt andet fælles udviklingsdage, supervision på tværs af teams og løbende tværgående møder med samarbejdspartnere.

Vores samarbejdskultur bygger på dialog, ordentlighed, nysgerrighed og tillid. Disse værdier lever aktivt i vores daglige arbejde – både i mødet med borgerne og i samarbejdet med hinanden.

Hvad kan du forvente hos os?

Hos os vil du opleve en arbejdsplads, hvor der er travlt, men hvor du aldrig står alene. Du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor hjælpsomhed, humor og højt fagligt engagement går hånd i hånd.

Vi arbejder i en atmosfære præget af uformel omgangstone og respekt for hinandens forskellige perspektiver. Vi tror på, at arbejdsglæde og godt samarbejde er forudsætninger for at kunne yde den bedste indsats for de børn, unge og familier, vi arbejder med.

Vi tilbyder

  • En fleksibel arbejdsplads med stor grad af selvstændighed og mulighed for hjemmearbejde
  • Grundig oplæring og tæt ledelsesmæssig sparring, så du bliver godt klædt på til opgaverne
  • Mulighed for at få indflydelse på sammensætningen af din egen sagsstamme ud fra dine kompetencer og interesser
  • Tjenestebiler til rådighed og gode transportmuligheder til Frederikssund Rådhus, hvor vi har vores base

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være

  • At arbejde systematisk med myndighedsopgaver - herunder afdækning af underretninger, screening af sager, udarbejdelse af afdækningsnotater og børnefaglige undersøgelser i komplekse sager
  • At sikre, at barnets eller den unges perspektiv altid bliver inddraget og hørt gennem hele sagsforløbet
  • At afdække og inddrage familiens netværk som en aktiv del af støtten og løsningen
  • At koordinere tværfaglige indsatser og sikre et helhedsorienteret samarbejde med relevante aktører omkring barnet eller den unge

Hvem er du?

Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har gerne erfaring med myndighedsarbejde og lovgivningen på området – men vigtigst er det, at du har lysten og evnen til at arbejde med børn, unge og deres familier.

Du er struktureret, systematisk og kan bevare roen i en omskiftelig hverdag. Du formår at kommunikere klart – både skriftligt og mundtligt – og ser dokumentation som en naturlig del af din faglige praksis.

Du værdsætter samarbejde og er nysgerrig på at finde de bedste løsninger sammen med kolleger, familier og samarbejdspartnere. Hvis du har erfaring med SOS-metoden eller kendskab til systemet SBSYS, er det en fordel – men ellers sørger vi for, at du bliver godt introduceret.

Hvem er vi?

Center for Familie og Rådgivning varetager Frederikssund Kommunes indsats for børn og unge i udsatte positioner. Vi arbejder målrettet med høj faglighed, lovmedholdelighed, inddragelse og netværksbaserede løsninger.

Myndighedsområdet består af fire distriktsteams samt et modtagelsesteam, et forebyggelsesteam, et familieplejeteam og et handicapteam – i alt er vi ca. 46 medarbejdere. Herudover er vi fire teamledere og en myndighedsleder. Vi prioriterer høj kvalitet i sagsbehandlingen og arbejder løbende på at styrke både tværfagligt samarbejde og netværksinddragelse.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Stillingerne er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse henholdsvis den 1. August 2025 eller snarest muligt og den 1. september 2025

Har du lyst til at blive en del af vores fællesskab - Så glæder vi os meget til at høre fra dig

Har du spørgsmål,

er du velkommen til at kontakte teamleder Sascha Egesø på telefon 91 16 93 77 eller teamleder Katrine Boelman på telefon 21 74 89 07.

Ansøgningsfrist

Tirsdag den 20. maj 2025 - kl. 12.00

Samtaler afholdes torsdag den 22. maj 2025

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt