Hop til sidens indhold
Støbning af bro i Vinge. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
15. maj 2025

Plan, Erhverv og Klima
Torvet 2

3600 Frederikssund

Søg stillingen
Teknik, plan og klima

Medarbejder til interessevaretagelse af Frederikssund Kommunes infrastrukturinteresser

Er du professionelt engageret i mobilitet og har du lyst til at arbejde for at udbygge de trafikale forbindelser til og fra Frederikssund Kommune?

Vi har fokus på

I Frederikssund Kommune søger vi lige nu en engageret holdspiller til at styrke vores strategiske politiske arbejde med mobilitet. Vi er særligt optaget af Frederikssund Kommunes interesser i forbindelse med statslige infrastrukturprojekter, herunder motorvejsudbygning og udvidelse af det kollektive transportnet.

Med bl.a. politiske udspil, handlingsorienterede samt strategiske analyser og udarbejdelse af dokumenter til brug for den offentlige debat skal du, sammen med dine kolleger i Plan, Erhverv og Klima, være med til at fremme politiske løsninger, som gør en forskel for udviklingen af mobilitet i Frederikssund Kommune. Interessevaretagelsen skal foregå i relevante organisationer, virksomheder og politiske sammenhænge, så det kræver god politisk tæft og meget gerne et allerede velfunderet netværk.

Som konsulent i afdelingen vil du komme til at arbejde i spændingsfeltet mellem det politiske system, embedsværket og andre relevante aktører.

Dine opgaver vil spænde bredt og vil blandt andet omfatte:

  • Det faglige ansvar for Frederikssund Kommunes arbejde med at skabe muligheder for at fremme øget mobilitet til og fra Frederikssund Kommune
  • Udarbejdelse af høringssvar, politiske forslag og udspil
  • At være i tæt dialog med aktører, som opererer inden for trafikal mobilitet
  • At forberede debatindlæg, kommunikere politiske udspil og analyser til medier og på sociale medier
  • At udarbejde analyser, beregninger og notater, der støtter den kommunale politiske dagsorden
  • At udarbejde oplæg og præsentationer
  • At planlægge og afholde arrangementer med fokus på mobilitet

Vi søger

Vi søger dig, som har en strategisk erfaring med infrasturkturprojekter samt en stor portion erfaring med politik og interessevaretagelse, f.eks. fra et ministerium eller anden organisation.

Du har mod på at drive en dagsorden fremad i de relevante fora og sikre den samlede interessevaretagelsen for Frederikssund Kommune på bl.a. mobilitetsområdet.

Du er initiativrig, selvkørende og trives med frihed under ansvar.

Du kan både arbejde på de store linjer, men har også forståelsen for de mere tekniske detaljer og kan oversætte dem til relevante aktører.

Du har organisatorisk og politisk tæft, herunder erfaring med udarbejdelser af politiske beslutningssager. Din arbejdsstil er strategisk og systematisk, du kan få noget fra hånden, og du er en god afslutter.

Vi arbejder i høj grad faciliterende, og i arbejdsfællesskaber og partnerskaber med eksterne og interne aktører. Derfor er det vigtigt, at du kan navigere i åbne processer med en nysgerrig tilgang til nye perspektiver. Du er god til at lytte, kan formidle budskaber og gøre komplekse problemstillinger lettere at forstå.

Som person er du en tillidsvækkende og troværdig samarbejdspartner, som er god til at lede opad og til at inspirere og netværke.

Om os

Du bliver en del af Plan, Erhverv og Klima, som er en samlet afdeling med 19 gode kollegaer, som klimateamet indgå i et makkerskab med. Du får høj grad af indflydelse på egne opgaver.

Plan, Erhverv og Klima varetager opgaver knyttet til kommune- og lokalplanlægning, varmeplanlægning, offentlig transport, erhvervsservice og GIS. Vi har en uformel omgangstone og samarbejder tæt med centre på tværs af hele organisationen.

Generelt har Frederikssund Kommune store ambitioner og fart på udviklingen indenfor bl.a. by, erhverv, klima og natur. Interessen for klima og natur understøttes af innovative og engagerede borgere og udviklere og en politisk ledelse, der har udsyn og vilje til at skabe mærkbare resultater for borgere og virksomheder i Frederikssund Kommune.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er med tiltrædelse 1. juni 2025 eller snarest derefter. Stillingen indplaceres efter gældende overenskomst, og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgning og oplysninger

Send din ansøgning med relevante bilag senest torsdag den 15. maj 2025 via linket her på siden.

Ansøgere vil løbende blive indkaldt til samtale.

Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerchef for By og Landskab, Thomas Klint Martinsen på telefon 23 88 53 78.

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt