Bliv en del af et stærkt og engageret team med fokus på helhedspleje
Brænder du for at gøre en reel forskel for ældre borgere gennem nærvær, faglighed og helhedspleje?
Mere om stillingenDer er fuld gang i byggeriet, vi søger derfor flere gode kolleger til vores byggesagsteam
Vil du være en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab? Har du lyst til at være med til at nørde byggelov, lokalplaner, kort og tegninger? Og kan du se værdi i at hjælpe vores borgere og virksomheder med at virkeliggøre deres planer og drømme indenfor gældende love og regler? Så er du måske vores nye kollega.
Byggesagsteamet er en del af afdelingen Byg og Landzone. Vi håndterer blandt andet byggesager, landzonesager og BBR. I byggesagsteamet er kerneopgaven byggesager. Herudover træffer vi afgørelser ud fra lokalplaner og servitutter, behandler adressesager, matrikulære sager, indeklimasager, indberetninger til BBR, samt andre relaterede opgaver. Afhængig af dine kompetencer og interesser, vil du få mulighed for at fordybe dig i flere af teamets opgaver. Vi kan tilbyde dig et alsidigt job, hvor vi hver dag har mange spændende og forskellige typer af opgaver. Hos os er individuel frihed, tværfagligt samarbejde og aktiv deltagelse i fokus.
Du kommer ikke til at føle dig alene, når du bliver en del af byggesagsteamet. Vi sørger for, at du får en grundig introduktion til arbejdet og der er altid mulighed for spørgsmål og sparring med dine kolleger. Hvis du kommer med erfaring, vil der sammen med teamet være god mulighed for at være med til at sætte retningen for den daglige opgaveløsning og det faglige samarbejde. En stor del af vores arbejde foregår i dialog med vores borgere. Det kan foregå via mails, telefonsamtaler og møder, derfor er kommunikation og service en vigtig del af arbejdet.
Vi holder til på Kongensgade 18 i Slangerup. Der er under 5 minutters gang fra busstationen, hvor der er flere gode forbindelsesmuligheder med offentlig transport, herunder 600S der kører hvert kvarter. Vi har fleksible arbejdstider og der er mulighed for at arbejde hjemme efter aftale. Vi har en god kantine, hvor det er muligt at købe mad. Afdelingen er placeret på egen gang med 1 – 4 mandskontorer.
Vi er en afdeling, hvor rygraden er det faglige og sociale fællesskab. Vi ser dermed vores forskelligheder som en styrke. Derfor arbejder vi hele tiden aktivt med at styrke teamet og blive bedre. Du kan derfor forvente en afdeling der arbejder ud fra følgende principper:
Faglighed. Vi er fagligt nysgerrige og deler viden, fordi vi ønsker at levere de bedste løsninger for vores borgere. Det kræver, at vi er opdaterede på viden og spiller hinanden bedre.
Engagement. Vi er engageret i vores opgaver og hinanden, fordi det sikrer kvaliteten i opgaveløsningen.
Samarbejde. Vi samarbejder om at lykkes, fordi det skaber bedre løsninger i en foranderlig verden og gør det sjovere at komme på arbejde.
Stillingen er fast og på fuldtid. Vi ønsker stillingerne besat hurtigst muligt. Lønnen fastsættes efter kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du har lyst til at blive en del af byggesagsteamet, så skal vi have din ansøgning senest den 15. november 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 47.
Vi glæder os til at læse din ansøgning!
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt