Hop til sidens indhold
Hyggeaktivitet på Omsorgscenter Nordhøj. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
15. nov 2026

Hjemmeplejen
Torvet 2

3600 Frederikssund

Søg stillingen
Social og sundhed

Terapeut til Døgnplejen

Er du fysioterapeut eller ergoterapeut, og brænder du for at styrke borgeres mulighed for at leve et selvstændigt liv længst muligt i eget hjem?

I Døgnplejen Frederikssund arbejder vi hver dag for at skabe sammenhængende forløb med udgangspunkt i borgernes egne mål, ressourcer og ønsker. Med den nye ældrelov får rehabilitering, træning og helhedspleje en endnu mere central rolle, og derfor søger vi en terapeut, som vil være med til at udvikle og styrke den rehabiliterende indsats i vores tværfaglige teams.

Hos os bliver du en integreret del af hverdagen i Døgnplejen, hvor terapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, planlæggere og øvrige faggrupper arbejder tæt sammen om fælles borgere og fælles mål.

Dine opgaver

Som terapeut i Døgnplejen arbejder du tæt på borgerne og tæt på kollegerne.

Du planlægger og gennemfører rehabiliterende forløb i borgernes hjem, men en vigtig del af dit arbejde er også at understøtte den rehabiliterende tankegang i den daglige praksis. Du bidrager med faglig sparring, vejledning og kompetenceudvikling, så rehabilitering bliver en naturlig del af helhedsplejen.

Du vil blandt andet

  • gennemføre rehabiliterings- og træningsforløb i borgernes eget hjem
  • identificere borgere med potentiale for øget selvhjulpenhed
  • være faglig sparringspartner for kolleger i de tværfaglige teams
  • vejlede om ADL, hjælpemidler, forflytninger og funktionsevne
  • understøtte arbejdet med borgernes mål, motivation og mestring af hverdagen
  • bidrage til sammenhængende og koordinerede borgerforløb
  • være med til at omsætte ældrelovens intentioner om helhedspleje, rehabilitering og borgerinddragelse til praksis.

Vi søger dig, som

  • er uddannet fysioterapeut eller ergoterapeut
  • har interesse for eller erfaring med rehabilitering på ældreområdet
  • trives i et tæt tværfagligt samarbejde
  • er nysgerrig, opsøgende og synlig i hverdagen
  • kan omsætte din faglige viden til praksisnær sparring og vejledning
  • motiveres af at skabe udvikling hos både borgere og kolleger.

Derfor skal du vælge os

I Døgnplejen Frederikssund får du mulighed for at præge udviklingen af fremtidens ældrepleje. Du bliver en del af en organisation, hvor tværfaglighed, faglig udvikling og borgerinddragelse er grundlæggende værdier, og hvor vi tror på, at de bedste løsninger skabes tæt på borgerne og i stærke faglige fællesskaber.

Vi arbejder for, at flere borgere kan leve det liv, de ønsker, længst muligt i eget hjem. Vil du være med til det?

Dit arbejdsområde

Du ansættes med tilknytning til Døgnplejen Jægerspris Nord med dagligt mødested i Jægerspris. Samtidig bliver du en del af terapeutfunktionen i hele Døgnplejen Frederikssund, hvor terapeuterne arbejder tæt sammen på tværs af organisationen.

På vestsiden samarbejder du særligt med terapeutkollegerne i Jægerspris Syd og Skibby, og I understøtter i fællesskab de tværfaglige teams på tværs af områderne. Derudover indgår du i et samlet terapeutfællesskab med kolleger fra Slangerup, Frederikssund Nord, Frederikssund Midt og Frederikssund Syd.

Vi prioriterer den faglige udvikling højt og mødes derfor på tværs af øst og vest til faglige sparringsmøder, hvor vi deler viden, udvikler praksis og styrker den rehabiliterende indsats på tværs af Døgnplejen. Dit primære arbejdsområde vil være på vestsiden, men du vil samtidig have et stærkt fagligt netværk og sparringsfællesskab med terapeuterne i hele Døgnplejen Frederikssund.

Vil du høre mere

om stillingen er du velkommen til at kontakte områdeleder Michella Jensen på telefon 51 18 65 33.

Ansøgningsfrist

15. november 2026.

Ansættelsessamtaler 18. november 2026.

SOSU-videoscreenshot

Søg et af vores SOSU-job

Se i videoen, hvorfor det er fedt at arbejde med social og sundhed hos os.

Se ledige stillinger

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt