Hop til sidens indhold

Job i
Frederikssund
Kommune

logo
Hjemmehjælper på cykel. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
26. okt 2026

Jægerspris Skole - afdeling 90 og 100
Møllevej 90, 100

3630 Jægerspris

Søg stillingen
Børn og unge

Pædagog til mellemtrinet på Jægerspris

Er du en tydelig og nærværende pædagog med en naturlig ro, som børnene mærker og finder tryghed i? Trives du både i undervisningen og i fritidspædagogikken? Så er du måske den pædagog, vi søger til vores 4. årgang på Jægerspris Skole.

Opgaven

I dette skoleår skal du være den ekstra voksne i den ene af vores 4. klasser. Klassen er velfungerende og rolig, men det er vurderet, at der er behov for, at der en gennemgående voksen som kan støtte og vejlede både i og uden for klasserummet.

Det er vigtigt for os, at du har viden om autisme og om de pædagogiske tilgange, der kan understøtte elever med behov for at blive mødt med forståelse for deres individuelle forudsætninger.

Du bliver ikke alene om opgaven, for vi prioriterer samarbejdet højt – både på årgangen og i klassen. Vi har blandt andet skemalagt teammøder på alle årgange, hvor årgangsteamet mødes til sparring, planlægning og faglig udvikling. Årgangsteamet består af dansk- og matematiklærere, klassepædagoger og, når det er muligt, SUV-læreren. I dette skoleår bliver du tilknyttet 4. årgangsteamet.

Der er også gode muligheder for sparring uden for teamet. På Jægerspris Skole har vi et ressourcecenter, der har mulighed for at give sparring og vejledning. Derudover har vi et godt samarbejde med både vores forebyggelseskonsulent fra CFR og kollegerne fra PPR.

I dette skoleår har vi fokus på co-teaching, fagfornyelsen og fællesskaber på tværs af klasser og årgange.

Børnene ønsker sig, at du

  • brænder for det pædagogiske arbejde – især med hele klassen, men også med det enkelte barn, der kan have behov for en hjælpende hånd.
  • mestrer både struktur og spontanitet og kan bringe ro, leg og læring i spil, når hverdagen pludselig bliver uforudsigelig.
  • kan understøtte det, der sker i klassen, og samtidig være en tryg voksen, når det er svært at blive en del af læringsfællesskabet.

Kollegaerne ønsker sig en, der

  • er uddannet pædagog og gerne har erfaring fra en skolehverdag.
  • ser samarbejdet med både kolleger og forældre som en naturlig og vigtig del af hverdagen.
  • trives i et tæt, tværfagligt team og tager aktiv del i fællesskabet.
  • har erfaring med at udarbejde handleplaner og indgå i tværfagligt og professionelt samarbejde.

Vi tilbyder

  • en engageret og nærværende personalegruppe med en stærk teamånd.
  • en arbejdsplads, hvor trivsel, udvikling og fællesskab går hånd i hånd og udvikles nedefra.
  • et professionelt læringsfællesskab med løbende refleksion og sparring.
  • en skole, der prioriterer to-voksenordninger og relationelle kompetencer.

Om Jægerspris Skole

Skolen ligger naturskønt mellem Isefjorden og Roskilde Fjord med gåafstand til bøgeskov, strand og Jægerspris Slot. Der er gode transportmuligheder med S-tog til Frederikssund og en smuk bustur på 15 minutter direkte til skolens hoveddør.

Praktiske oplysninger

Stillingen er på 32,5 timer om ugen med opstart den 1. december 2026.

Ansøgningsfristen

er mandag den 26. oktober 2026 kl. 12.00. Der afholdes samtaler i uge 44.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhentes referencer og børneattest.

Du kan læse mere om Jægerspris Skole på skolens hjemmeside

For yderligere oplysninger

Kontakt pædagogisk leder Susan M Egehoved eller skoleleder Klaus Berthelsen på telefon 47 35 18 30 ml. 8.00 og 13.30.

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt