
Søg et af vores SOSU-job
Se i videoen, hvorfor det er fedt at arbejde med social og sundhed hos os.
Se ledige stillingerEr du pædagog, hviler du i din faglighed, og har du lyst til at udvikle dig og lære nyt? Har du også gåpåmod og blik for muligheder og løsninger? Så er du måske vores nye kollega på Ejegods Balanceværksted i Slangerup, hvor vi tilbyder aktivitets- og samværstilbud §104.
På Balanceværkstedet er vi tre pædagoger med ni brugere tilknyttet, som alle har forskellige udfordringer, interesser og kompetencer. Vi tager udgangspunkt i den enkelte og arbejder for at skabe en tryg og meningsfuld hverdag med balance mellem udvikling, deltagelse og trivsel. Vores faglige tilgang bygger på
Vi arbejder med tydelige og genkendelige rammer og skaber balance mellem struktur og fleksibilitet, så der er plads til den enkelte brugers forudsætninger og dagsform.
Vores hverdag følger et fast ugeskema med forskellige aktiviteter, fx kreative aktiviteter og håndværk (craft), sansestimulering, dialogisk læsning, dialogtid og sang.
Med afsæt i brugernes neuro-affektive kompasser tilrettelægger vi aktiviteterne for at understøtte balance mellem aktivitet og ro, sansestimulering og pauser samt individuelle behov og deltagelse i fællesskabet. Vi tilpasser aktiviteterne til brugernes motivation, kompetencer og dagsform, så de får mulighed for at deltage, opleve mestring og udvikle sig i et passende tempo.
Stillingen er omfattet af SL´s overenskomst - med tiltrædelse 1. december 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Har du spørgsmål, så kontakt Ejegods daglige leder Malene H. Olsen på telefon 61 99 32 19, dog ikke torsdage.
Vi holder løbende samtaler og glæder os til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt - og senest 25. oktober 2026.
Om os
Ejegod er en del af AKU Center under Frederikssund Kommune – en mangfoldig organisation med 80 ansatte fordelt på fire matrikler, som tilbyder aktivitets- og samværstilbud §104, beskyttet beskæftigelse §103 og særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu) for mennesker med funktionsnedsættelser. Læs mere om Ejegod og AKU Center Frederikssund på AKU Centrets hjemmeside
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt