Hop til sidens indhold

Job i
Frederikssund
Kommune

logo
Hjemmehjælper på cykel. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
26. okt 2026

Rehabiliteringsafdeling
Frederikssundsvej 30

3600 Frederikssund

Søg stillingen
Social og sundhed

Social- og sundhedsassistent til Rehabiliteringsafdelingen

Vil du være med til at sikre, at borgere kommer trygt hjem efter en indlæggelse? Trives du i et fagligt stærkt miljø med både korte og længerevarende forløb, hvor tværfagligt samarbejde er en naturlig del af hverdagen? Så er du måske vores nye kollega.

På Rehabiliteringsafdelingen modtager vi borgere, der udskrives fra hospitalet, ofte med komplekse sygdomsbilleder og flere samtidige lidelser. Det kræver høj faglighed, struktur og et skarpt blik for sygeplejefaglige problemstillinger.

Borgerne opholder sig typisk hos os i tre til fire uger. Målet for opholdet fastsættes i tæt samarbejde med borgeren og med fokus på rehabilitering, selvstændighed og en tryg overgang til eget hjem. Afdelingen har 22 pladser. Fra den 1. januar 2027 overgår pladserne til SOP-pladser under Region Øst. I den forbindelse får pladserne lægedækning, og borgerne får vederlagsfri medicin under opholdet. Overgangen åbner samtidig for spændende faglige udviklingsmuligheder.

Vi søger en kollega, der

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent og har gyldig autorisation
  • Har et stærkt fokus på sygeplejefaglige problemstillinger
  • Bidrager aktivt til faglig udvikling og kvalitet i opgaveløsningen
  • Arbejder rehabiliterende, helhedsorienteret og med udgangspunkt i borgerens mål
  • Skaber tillidsfulde relationer til borgere og pårørende
  • Trives i et tæt tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Dokumenterer i overensstemmelse med gældende standarder
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar i komplekse forløb i tæt samarbejde med en sygeplejerske
  • Deltager engageret i tværfaglige konferencer

Vi tilbyder

  • En velfungerende afdeling med engagerede og erfarne kolleger
  • Et kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper og støtter hinanden
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, faglig sparring og samarbejde
  • Et individuelt tilpasset oplæringsforløb
  • Faglige udfordringer og gode muligheder for udvikling
  • Mulighed for at få indflydelse på egen vagtplan
  • Blandede vagter med hovedvægt på dagvagter
  • Weekendvagt hver anden eller tredje weekend afhængigt af dit ugentlige timetal

Praktiske oplysninger

  • Tiltrædelse: 1. december 2026.
  • Arbejdssted: Rehabiliteringsafdelingen.
  • Ansættelsesforhold: op til 37 timer.
  • Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

26. oktober 2026 kl 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes den 28. oktober 2026.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte leder Julie Lademark-Larsen på telefon 20 36 99 31.

SOSU-videoscreenshot

Søg et af vores SOSU-job

Se i videoen, hvorfor det er fedt at arbejde med social og sundhed hos os.

Se ledige stillinger

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt