Hop til sidens indhold

Job i
Frederikssund
Kommune

logo
Hjemmehjælper på cykel. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
22. okt 2026

Ådalens Skole afd. Nord og Syd
Kornvænget 4

3600 Frederikssund

Søg stillingen
Børn og unge

Dansklærer i udskolingen med interesse for LKT på Ådalens Skole

Vi har brug for dig til at være med til at skabe stærke fællesskaber og inspirerende læring, Så har du lyst til at gøre en forskel for unge på vej mod ungdomslivet, så bliv en del af vores hold.

Vi har konkret brug for en dansklærer i udskolingen, som også har interesse for LKT. Ud over danskfaget ser vi meget gerne, at du også vil være med-klasselærer i en af vores skønne udskolingsklasser. Derudover vil det være et plus hvis du også kan byde ind med andre fagligheder og erfaringer.

I stillingen er der mulighed for at løfte LKT-opgaver og/eller supplerende dansk, så er det også en faglighed eller interesse hos dig, så er her rig mulighed for udfoldelse.

Som udskolingslærer træder du ind i et stærkt og engageret lærerteam, hvor vi arbejder tæt sammen, og vi har fokus på at få nye lærere godt ombord, bl.a. gennem mentorordning.

Hos os starter overbygningen i 6. klasse. Du bliver en del af et årgangsteam, der skal følge klasserne helt frem mod afgangsprøverne. I arbejder tæt sammen i teamet, både om de små opgaver og det lange træk. Og det hele sker i tæt samspil med jeres pædagogiske leder.

Det er vigtigt for os, at du har fokus på at udvikle din faglighed og samtidig bidrager til skolens samlede udvikling. Vi søger en lærer, der er reflekterende, lyttende og evner at skabe gode relationer til både børn, forældre og kollegaer. Vi arbejder i teams, og du skal derfor have gode samarbejdsevner og lyst til at drive opgaver og idéer frem og være i stand til at tænke i muligheder, også når det er svært eller nyt. Vi nytænker gerne vores faglighed, men sætter også pris på at holde fast i traditionerne.

Vi prioriterer, at du

  • Har en stor passion for dansk i udskolingen.
  • Har 1 eller 2 andre fag, som du er lige så begejstret for at dykke ned i.
  • Har erfaring fra undervisningssektoren og meget gerne linjefagsuddannet.
  • Er reflekterende, lyttende og evner at skabe gode relationer til både børn, forældre og kollegaer.
  • Er tydelig i din klasserumsledelse.
  • Har fokus på at udvikle din faglighed og samtidig bidrage til skolens samlede udvikling.
  • Er en inspirerende og motiverede lærer i tæt relation med elever og kollegaer.
  • Gerne har erfaringer med enten LKTopgaver eller supplerende undervisning i dansk.

Hvorfor skal du vælge os

Du skal vælge os, hvis du ønsker at blive en del af et stort fællesskab med godt 1000 elever og 130 voksne, hvor vi arbejder for hinanden, og hvor vi har et positivt anerkendende børnesyn. Skolen arbejder med fællesskabende klasseledelse. Vi er et stærkt hold med mange forskellige kompetencer – og er en god blanding af nye og erfarne kræfter. Skolen har i alt 6 pædagogiske ledere. Dette betyder, at vi har ledelse tæt på praksis.

Vi har gode muligheder for efteruddannelse, sparring og mentorordning for nye kollegaer, og der er frirum til nye tiltag, ideer og projekter. Vores skoledag har fokus på variation, traditioner og oplevelser på tværs af hele skolen – både med elever og kollegaerne.

Skolen er placeret tæt på den naturskønne Ådalen, som vi gerne bruger til udendørs undervisning. Der er S-tog tæt på skolen og generel god infrastruktur, så der er gode betingelser for pendlere. Frederikssund er en kommune i vækst med fokus på gode rammer for især børnefamilierne.

Om stillingen

Løn og arbejdsvilkår efter gældende overenskomst. For lærere gælder det bl.a. at der er et undervisningsloft på 780 t./årligt.

Stillingerne er på 37 timer ugentlig og til besættelse pr. 1. december 2026 eller snarest derefter.

Er du nyligt uddannet lærer, så får du tilknyttet en mentor, der følger dig det første skoleår.

Nærmere oplysninger

om stillingen og skolen kan fås ved henvendelse til

  • pædagogisk leder Martin Lind, telefon 92 43 63 62 eller
  • pædagogisk leder Sascha Kruse Viktor, telefon 21 14 88 22

Ansøgningsfrist

22. oktober 2026 kl. 12.00.

Det forventes at der afholdes samtaler mandag den 26. oktober 2026.

Læs mere på Ådalens Skolens hjemmeside samt på skolens Facebook-profil.

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt