Daglig leder til Højagergaard – stå i spidsen for et helt særligt tilbud
Har du ledelseserfaring fra det pædagogiske eller socialfaglige område – eller er du klar til at tage næste skridt som leder i din karriere?
Mere om stillingenFjordlandsskolens SFO, afdeling Skibby, søger en pædagog eller pædagogmedhjælper på 25 timer ugentligt med tiltrædelse 1. november 2026 – eller gerne før.
Er du typen, der hellere griber en bold og sætter en aktivitet i gang end står og kigger på? Kan du skabe gode relationer til børn og samtidig se mulighederne i både sport, leg, kreativitet og gaming? Og har du lyst til at være en del af et SFO-fællesskab, hvor der er plads til initiativ, forskellighed og humor? Så kan det være dig, vi leder efter.
Fjordlandsskolen er en folkeskole fordelt på tre matrikler i Skibby, Dalby og Skuldelev. På alle tre matrikler har vi børn fra 0.-6. klasse, mens Skibby desuden rummer skolens 7.-9. klasse.
Stillingen er tilknyttet SFO’en i Skibby, hvor du bliver en del af et team med forskellige fagligheder, interesser og kompetencer.
Hos os skal SFO’en være et sted, hvor børnene har lyst til at være. Et sted med stærke børnefællesskaber, gode relationer og voksne, der engagerer sig i børnenes verden og tør sætte noget i gang.
Vi har derfor brug for en kollega, der kommer med energi, nærvær og lyst til at være aktiv sammen med børnene.
Har du erfaring fra skole- og SFO-området, er det selvfølgelig en fordel – men din motivation, dit engagement og din måde at møde børnene på betyder mindst lige så meget for os.
Du bliver en del af et SFO-team med 6 omsorgsfulde, engagerede og humoristiske kollegaer, der brænder for arbejdet med vores børn.
Stillingen er på 25 timer om ugen, og du vil primært have timer i SFO’en samt enkelte timer i skolen.
I skoletiden vil du som udgangspunkt indgå som én af to voksne i klassen. Det betyder, at du bliver en del af sammenhængen mellem barnets skole- og SFO-dag og får mulighed for at følge børnene på tværs af deres hverdag.
Arbejdstiden placeres som udgangspunkt mellem kl. 8.00 og 17.00. Der vil desuden kunne forekomme aftenmøder, skole-hjem-samtaler og lignende.
Du ansættes efter gældende overenskomst.
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til stillingen – eller hvis du har lyst til at komme forbi og opleve SFO’en, inden du sender din ansøgning.
Kontakt:
Pædagogisk leder for SFO og 0. klasse
Thomas O’Neill – telefon 60 15 52 07
eller
Souschef afd. Skibby
Stephan Stauersbøl – telefon 40 54 50 30
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i stillingsannoncen.
Søndag den 27. september 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 29. september 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde vores nye kollega velkommen i Fjordlandsskolens SFO i Skibby.
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt