Hop til sidens indhold

Job i
Frederikssund
Kommune

logo
Hjemmehjælper på cykel. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
13. aug 2026

Frederikssund Hallen
Kalvøvej 13

3600 Frederikssund

Søg stillingen
Kultur og fritid

Livredder til Slangerup og Frederiksund svømmehal

Er du typen, der holder hovedet koldt, når andre får vand i næsen?

Så er det måske dig, vi mangler som livredder i Frederikssund Kommunes Idrætsanlæg!

Vi søger flere nye kolleger til vores team i svømmehallerne i Frederikssund og Slangerup. Vi har ledige stillinger på mellem 8 og 20 timer om ugen, og vi leder både efter morgenfriske typer, weekendkrigere og dig, der bare elsker livet omkring et bassin.

Vi har to ledige stillinger med primært morgenvagter, en i Frederikssund og en i Slangerup:

  • Onsdag, torsdag og fredag fra kl. 5.30
  • Weekendvagt hver 4. weekend

Er du typen, der fungerer godt om morgenen, bliver du hurtigt dus med vores faste morgensvømmere. Der er ofte tid til et godmorgen, en lille sludder og måske en snak om alt fra vejret til vandtemperaturen.

Morgenvagterne handler dog om mere end bassinkanten. Du er også med til at klargøre svømmehallen, løse rengøringsopgaver og indgår af og til i undervisningen af kommunens skoleelever.

Vi har en ledige stilling med eftermiddagsvagter i Slangerup/Frederikssund og weekendvagter i Frederikssund

  • hver anden mandag fra kl. 14.30 i Slangerup
  • hver onsdag i fra kl. 14.30 i Slangerup
  • 1-2 fredage pr. måned fra kl. 14.30 i Frederikssund
  • hver 3. weekend fra kl. 8.00 i Frederikssund

Kan du lide den personlige kontakt med gæsterne, så er Slangerup måske noget for dig. Her møder du mange af de samme gæster uge efter uge, og som en mindre svømmehal er der en særlig ro og nærhed, som både gæster og medarbejdere sætter pris på. Der er ofte tid til en snak med de faste besøgende, og du bliver hurtigt et kendt ansigt i hallen.

Vi har en ledige stilling til hver anden weekend i Frederikssund

  • Hver anden weekend kl. 7-15.30

Weekendvagter er for dig, der trives med variation og mange forskellige gæster. Her møder du alt fra morgenfriske motionssvømmere og børnefamilier til wellnessgæster og andre besøgende, som bruger deres weekend på motion, afslapning og gode oplevelser i svømmehallen. Det giver livlige dage med mange forskellige mennesker og masser af gæstekontakt.

Vi har to ledige stillinger med eftermiddagsvagter tirsdag, torsdag og enkelte fredage fra kl. 14.30 samt hver 4. weekend i Frederikssund

  • 2-4 tirsdage pr måned fra kl. 15.30
  • 2-4 torsdage pr. måned fra kl. 15.30
  • 1-2 fredage pr. måned fra kl. 14.30
  • 1 weekend pr. måned fra kl. 7.30

Denne stilling passer godt til dig, der ønsker faste hverdagsvagter kombineret med enkelte weekender. Tirsdag og torsdag er vores faste saunagusdage, hvor mange gæster besøger os netop for wellnessoplevelserne. Du bliver derfor en del af nogle af ugens mest populære dage i svømmehallen, hvor der er ekstra liv i saunaområdet og mange faste gæster, som kommer igen uge efter uge.

To svømmehaller, ét stærkt team

Du bliver en del af Frederikssund Kommunes Idrætsanlæg, som driver Frederikssund Svømmehal med wellness- og saunaområde samt Slangerup Svømmehal, der er en del af Slangerup Idræts- og Kulturcenter.

De fleste af de ledige stillinger har base i Frederikssund, men du kan komme til at arbejde begge steder.

Kørekort er ikke et krav, men en fordel, da vagter af og til kan flyttes mellem de to svømmehaller. Hvis en vagt deles mellem hallerne, stiller vi naturligvis bil til rådighed.

Som livredder hos os er du med til at skabe både tryghed og gode oplevelser for vores gæster. Du skal selvfølgelig holde øje med sikkerheden omkring bassinerne, men jobbet handler også om service, aktiviteter og om at være en synlig og imødekommende del af gæsternes oplevelse.

Måske gemmer der sig:

  • en saunagusmester i dig?
  • en vandgymnastikinstruktør med de helt rigtige moves?
  • en underviser, der kan lære kommunens skoleelever at blive trygge i vandet?

Hvis du har lysten, hjælper vi gerne med resten.

Sikkerhed kommer først

Selvom vi elsker saunagus, vandgymnastik og glade gæster, må vi være ærlige:

Sikkerhed er og bliver vores vigtigste opgave og som livredder er du gæsternes tryghed i svømmehallen. Du er opmærksom, handlekraftig og klar til at reagere, når det er nødvendigt. Heldigvis består de fleste dage af gode oplevelser, smil og almindelig drift, men når sekunder tæller, skal vores livreddere kunne træde til.

Derfor søger vi dig, der kan kombinere godt humør og god service med ansvarlighed og fokus på sikkerheden.

En svømmehal rengør ikke sig selv

Vi skal også være ærlige om én ting mere:

En del af livredderjobbet foregår med rengøringsvogn, klud og kost i hånden.

For selvom vores gæster er fantastiske, efterlader de indimellem både hår i afløbene, vand på gulvene mm.

Derfor er rengøring og løbende vedligeholdelse en vigtig del af jobbet. Vi tror nemlig på, at en ren og indbydende svømmehal er lige så vigtig for gæsternes oplevelse som god service og høj sikkerhed.

Så hvis du ikke er bange for at tage kampen op mod et genstridigt sokkeuldsmonster eller få bugt med en hårtot på afveje, så passer du sandsynligvis godt ind hos os.

Dine arbejdsopgaver

  • Opsyn ved bassiner og tilhørende faciliteter
  • Opsyn i omklædningsområder
  • Kundepleje og service
  • Rengøring og løbende klargøring og vedligeholdelse
  • Evt. saunagus, vandgymnastik og skolesvømning
  • Evt. undervisning i skolesvømning

Vi håber, at du

  • Er udadvendt og møder gæsterne med et smil
  • Kan kommunikere med mennesker i alle aldre
  • Er initiativrig og serviceminded
  • Er en god holdspiller, men også kan arbejde selvstændigt
  • Er fleksibel og trives med en varieret hverdag
  • Har plads til mennesker med forskellige baggrunde og værdier
  • Er klar på udvikling og nye udfordringer
  • Er en habil svømmer og tryg i vand
  • Kan dykke til bassinets bund på 3,8 meters dybde
  • Kan bestå bassinlivredderprøven inden ansættelsesstart.

Har du ikke bassinlivredderprøven i dag, er det ikke nødvendigvis en hindring. Vi sørger for den nødvendige træning og forberedelse, og vi har egne autoriserede dommere, som kan afholde prøven. Det vigtigste er, at du er motiveret, vandvant og klar til at arbejde målrettet frem mod prøven.

Til gengæld får du.

  • Ordnede forhold og gode kolleger
  • En arbejdsplads med stor variation i hverdagen
  • Mulighed for at udvikle nye kompetencer
  • Et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden
  • Et spændende job i et aktivt miljø med masser af mennesker og liv

Vores mål er, at både gæster og kolleger går hjem med en god oplevelse. Det starter med høj sikkerhed, fortsætter med god service og skabes gennem et stærkt fællesskab mellem medarbejderne.

Ansøgning og ansættelse

Vi ønsker at besætte stillingerne hurtigst muligt.

Vi behandler ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at lukke opslaget tidligere, hvis de rette kandidater er fundet. Derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Husk at skrive, hvilken stilling du søger.

Vil du vide mere?

Kontakt gerne Teamleder Jeanette Marcussen mail: jemar@frederikssund.dk eller telefon 28 90 69 31

Du kan også læse mere om vores svømmehaller og øvrige faciliteter på Frederikssund Kommunes hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Måske er du vores næste kollega. En kollega, der er med til at skabe trygge og gode oplevelser for vores gæster, bidrager til fællesskabet, bekæmper sokkeuldsmonstre og måske endda spreder varme i saunaen eller energi i bassinet.

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt