Erfaren kollega til Demensafsnit
Vi skal åbne flere pladser på vores Demensafsnit, og derfor søger vi engagerede og fagligt stærke uddannede medarbejdere til fuldtidsstilling i dagvagt.
Mere om stillingenVil du arbejde et sted, hvor vi løfter opgaven sammen?
På Kølholm søger vi ikke bare en pædagog, der kan skabe struktur og forudsigelige rammer.
Vi søger en pædagog, der er nærværende, og som kan skabe trygge og udviklende relationer. En pædagog, der forstår, at udvikling sker i mødet mellem mennesker, og som kan justere, når situationen kalder på det, og som ser bag adfærden for at forstå barnets behov.
Kærholm er en specialskole med to afdelinger i Frederikssund kommune. Afdeling Kølholm er en specialskole for normaltbegavede elever med Autismespektrumforstyrrelser og ADHD. Vi har 97 elever fordelt på 12 klasser med 6–9 elever i hver, fra 0.–10. klasse.
Vi holder til på Møllevej 100 i Jægerspris med gode udearealer, adgang til alle faglokaler og sanserum. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med logopæd, ergoterapeut og supervision, og det tværprofessionelle samarbejde er en integreret del af hverdagen.
Vi arbejder i faste teams bestående af lærere og pædagoger omkring én klasse. Hos os er professionerne ligeværdige – og vi løfter opgaven sammen.
Vi planlægger og udvikler praksis i fællesskab og har indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet i teamet. Pædagoger har som udgangspunkt fri senest kl. 15.30 alle dage undtagen onsdag. Derudover er der enkelte årlige aftenarrangementer.
Vi prioriterer faglig udvikling højt. Alle medarbejdere får grundkurser i blandt andet autismeforståelse og Studio III, og der er løbende mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse.
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode rammer, ordentlige betingelser og mulighed for at lykkes med opgaven – både fagligt og menneskeligt.
Vi tror på, at børn gør det rigtige, hvis de kan.
Derfor er det vores ansvar at skabe de rammer, der gør det muligt. Det betyder, at vi arbejder bevidst med struktur, tydelighed og forudsigelighed.
Vi tilpasser os – professionelt og reflekteret – så rammerne understøtter deres deltagelse, udvikling og trivsel.
Vores tilgang er bl.a. inspireret af Ross Greene og Bo Hejlskov og bygger på en forståelse af, at relationer, samarbejde og kravtilpasning er centrale elementer i arbejdet med vores elevgruppe.
Vores elever kan i perioder have svært ved at regulere følelser, håndtere krav og indgå i fællesskaber. Derfor er det afgørende, at vi som voksne kan bevare roen, tænke fleksibelt og se bag den adfærd, vi møder.
Vi tror på, at vores egen tilgang er det vigtigste pædagogiske redskab. Når vi ændrer vores måde at møde eleven på, skaber vi nye muligheder for udvikling.
Hos os handler det om at skabe betingelser for, at eleverne lykkes – fagligt, socialt og personligt.
Teamet varetager helhedstilbuddet fra kl. 8.00–15.30. Derudover deltager man i morgen-SFO kl. 7.00–8.00 i et rul med de øvrige teams.
Som pædagog er du med til at understøtte undervisningen, skabe deltagelsesmuligheder for alle elever, arbejde systematisk med relationer og bidrage til et trygt og udviklende klassefællesskab.
Hvorfor bliver man på Kølholm?
Fordi vi hjælper hinanden, sparrer med hinanden og tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Her forventes det ikke, at du kan alt selv – men at du bidrager med din faglighed, din nysgerrighed og din lyst til at udvikle dig sammen med os.
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst inkl. specialskoletillæg.
Vil du høre mere eller komme forbi og opleve stemningen hos os, er du meget velkommen til at kontakte os fra den 4.august 2026.
Pædagogisk leder Lotte B. Guldfeldt – telefon 20 23 64 73
Pædagogisk leder Lotte Kildebakke Hjelm Jensen – telefon 21 48 89 18
Læs mere om skolen på vores hjemmeside Kærholm
Ansøgningsfrist: Mandag den 10. august 2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler: Torsdag den 13. august i tidsrummet 8 – 11.30 samt fredag d. 14. august 2026 i tidsrummet 8-15
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt