Hop til sidens indhold
Hyggeaktivitet på Omsorgscenter Nordhøj. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
20. jul 2026

Skibbyhøj
Birkevej 6

4050 Skibby

Søg stillingen
Social og sundhed

Nattevagt til botilbud § 107

Nattevagt til botilbuddet Skibbyhøj

Har du lyst til at være med til at skabe tryghed og stabilitet for unge voksne om natten? Så søger vi en ny kollega til vores nattevagtsteam på Skibbyhøj.

Skibbyhøj er et midlertidigt botilbud i Frederikssund Kommune for unge voksne med psykiske udfordringer. Vi samarbejder med de unge om udvikling af deres færdigheder og strategier, der understøtter et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.

Arbejdstiden er primært placeret i vågne nattevagter, hvor du typisk arbejder 2-4 vagter i træk. Derudover kan aftenvagter indgå i arbejdstidsplanen.

Dine opgaver

Som nattevagt er din vigtigste opgave at skabe tryghed, ro og stabilitet gennem natten. Du er tilgængelig, når der er behov for støtte, og du bidrager til, at natten forløber på en tryg og sikker måde.

Du arbejder som vågen nattevagt, og der vil samtidig være en sovende rådighedskollega på arbejde, som kan tilkaldes ved behov.

Vi søger en kollega, der

  • er rolig, nærværende og tryghedsskabende
  • er uddannet inden for det social-, sundhedsfaglige eller pædagogiske område
  • har erfaring med målgruppen
  • har erfaring med medicinhåndtering og dokumentation
  • kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i uforudsete situationer
  • er fortrolig med elektroniske fagsystemer og digitale arbejdsredskaber.

Vi tilbyder

  • en grundig introduktion til opgaverne og målgruppen
  • engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • en arbejdsplads med høj faglighed og fokus på trivsel
  • faglig sparring og mulighed for udvikling
  • et meningsfuldt arbejde, hvor du er med til at gøre en forskel for unge mennesker i en vigtig periode af deres liv.

Skibbyhøj er en del af Frederikssund Kommune. Vi har røgfri arbejdstid.

Ved ansættelse indhentes straffeattest.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist mandag den 20. juli kl. 12.

Samtaler forventes afholdt torsdag den 23. juli.

Har du spørgsmål kan vi kontaktes på telefon 47 35 22 88.

SOSU-videoscreenshot

Søg et af vores SOSU-job

Se i videoen, hvorfor det er fedt at arbejde med social og sundhed hos os.

Se ledige stillinger

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt