Dagtilbudsleder til Børnehuset Skuldshøj
Vil du stå i spidsen for et mangfoldigt børnehus med fokus på det gode børneliv og en hverdag i børnehøjde?
Mere om stillingenGenopslag: Er det dig, vi venter på? Da vi leder efter den helt rigtige kollega, forsøger vi hermed at udvide ansøgerfeltet.
Vil du være med til at skabe et nyt tilbud i et børnehus, hvor specialpædagogiske perspektiver er en integreret del af den almene praksis?
Frederikssund Kommune har besluttet at oprette basispladser i en lille håndfuld børnehuse for at imødekomme behovet for at kunne gribe de børn med brug for ”noget ekstra”, vi alle sammen møder i almen praksis.
Vi, i Vandkunsten, har søgt om, og er blevet godkendt til, at tage del i etableringen af basispladser med start i 2026. Vi er et lille børnehus med stort hjerterum, som sætter en ære i, at alle er velkomne hos os. Vi står solidt på et inkluderende børnesyn og motiveres af at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i stærke fællesskaber. Vi har stor erfaring med at bruge ”pædagogiske bagdøre” og specialpædagogiske elementer i vores praksis. Derfor er det oplagt for os at byde ind på denne spændende opgave.
I praksis betyder det, at der kan visiteres 3-4 børn, primært bosiddende i nærområdet, til vores kommende basispladser. Børnene kan have en bred vifte og varierende grad af udfordringer, fysiske, psykiske eller sociale, men fælles for dem er, at de vurderes at kunne trives og udvikle sig i et mildt specialiseret tilbud i et alment børnehus. Rammerne for opgaven er bl.a. justeret børnetal, tættere tværprofessionelt samarbejde, skræddersyede læringsmiljøer, faglig opkvalificering af personalegruppen samt oprettelse af denne ekstra pædagogstilling.
Vi løfter i flok og er fælles om arbejdet med alle børn, uanset om de har basisplads eller ej.
Vandkunsten ligger centralt i den gamle del af smukke Jægerspris med udsigt over marker, hvor råvildt og fasaner kigger forbi. Vi har en lille gruppe på ca. 40 skønne børn, 0-6 år, fordelt på tre aldersopdelte stuer med masser af samarbejde og fællesskab på tværs af huset og med ekstra god normering. Vi har en skøn børneflok med mange forskellige modersmål og inddrager sprogstimulering i alle dagens rutiner og aktiviteter. Vi fejrer højtider og årstider og har vores egne traditioner som f.eks. vores kulturfest, hvor forældrene medbringer egnsretter fra hele verden.
Arbejdet med børnene på basispladser skydes i gang efter sommerferien, men stillingen er klar til dig nu, så vi sammen kan bygge rammer og strukturer op og være klar til at tage imod.
Send en ansøgning til os, gerne med det samme. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende. Stillingen ønskes besat pr. 1. juni eller snarest derefter.
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller lyst til at komme på besøg til en rundvisning og en kop kaffe, er du meget velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Maria Lundgren Andreasen, telefon 21 32 15 62.
Løn ifølge overenskomst samt forhåndsaftale.
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt