Hop til sidens indhold

Job i
Frederikssund
Kommune

logo
Hjemmehjælper på cykel. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
07. jun 2026

Miljø
Torvet 2

3600 Frederikssund

Søg stillingen
Teknik, plan og klima

Miljømedarbejder i Frederikssund Kommune

Brænder du for at beskytte miljøet? Kan du se dig selv i en myndighedsrolle, hvor du sikrer lovgivning og samtidig skaber en god og nærværende oplevelse for borgere og virksomheder? Vil du arbejde i et fællesskab hvor engagement, tværfagligt samarbejde og medindflydelse vægtes højt? Så er det måske dig, der er vores nye kollega.

Miljøteamet

Miljøteamet består af 2-3 medarbejdere, som arbejder med miljøtilsyn, godkendelser og tilladelser på virksomhedsområdet. Teamet bidrager desuden til interne VVM-screeninger, varetager klager over støj og røg samt håndterer sløjfning af olietanke samt løbende Ad hoc opgaver på miljøområdet.

Teamet er en del af afdelingen Miljø og Affald, hvor vi varetager opgaver indenfor miljø, grundvand, jord og affald. Vi lægger vægt på faglig sparring og godt samarbejde – både i afdelingen og på tværs af organisationen.

Stillingen

Alt efter dine kvalifikationer og ønsker vil dine opgaver omfatte

  • Miljøtilsyn med virksomheder.
  • Miljøgodkendelser.
  • Klager over støj og røg.
  • Dispensationer til midlertidige miljøaktiviteter.
  • Vurdering af projekter efter miljøvurderingsloven.
  • Sløjfning af olietanke.
  • Borgerbetjening mv.

Vi lægger vægt på, at der er et fagligt stærkt arbejdsfællesskab omkring opgaverne. Det er vigtigt, at du kan løse opgaver selvstændigt og samtidig er åben for at modtage og give sparring til dine kolleger. Vi sørger for et onboarding-og oplæringsforløb der passer til dig og dine kvalifikationer.

I afdelingen har vi masser af spændende opgaver, der kan medvirke til din faglige og personlige udvikling.

Om os

Du bliver en del af Center for By og Landskab med mange engagerede og dygtige kolleger. Vi har en uformel omgangstone og vægter godt samarbejde på tværs af administrationen højt.

Vi holder til på Kongensgade 18 i Slangerup, hvor hele den tekniske del af administrationen er samlet. Kommer du med offentlig transport, er der under fem minutters gang til busstationen. Her er bl.a. gode forbindelser til stationerne i Ølstykke, Hillerød, Frederikssund og Farum.

Vi søger dig, som

  • har en relevant uddannelse – fx ingeniør, cand. scient, miljøteknolog o.lign.
  • har erfaring med miljølovgivning og myndighedsarbejde
  • er løsningsorienteret og har en pragmatisk tilgang.
  • trives med både selvstændigt ansvar og fagligt fællesskab.
  • er dygtig til skriftlig og mundtlig kommunikation – du kan stå fast i myndighedsrollen, men også give konstruktiv og imødekommende borgerservice.
  • har kørekort og gerne erfaring med IT-systemer som MiljøWeb, SBSYS og GIS.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. august 2026.

Vi tilbyder flextid, mulighed for hjemmearbejde og en god arbejdsplads med bl.a. en god kantine.

Ansøgning og oplysninger

Vi glæde os til at læse din ansøgning, som vi skal modtage senest søndag den 7. juni 2026.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 24.

Har du spørgsmål om stillingen,

er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Wolf på telefon 23 28 07 01.

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt