Børne- og ungerådgiver til barselsvikariat, Familieafdelingen
Vil du gøre en forskel for børn og unge?
Mere om stillingenUddannelsesvejleder til Ungdommens Uddannelsesvejledning i Frederikssund – 37 timer
Brænder du for uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning?
Har du stærke formidlingskompetencer og lyst til at hjælpe unge videre på deres uddannelses- og karrierevej – også unge med særlige behov?
Trives du med frihed under ansvar og en varieret arbejdsdag?
Så er du måske vores nye kollega i UU-Frederikssund – en professionel og engageret arbejdsplads, hvor vi arbejder for at sikre de unges vej til uddannelse og job.
UU-Frederikssund (Ungdommens Uddannelsesvejledning) er et selvstændigt vejledningsteam under afdelingen Ungeliv.
Teamet består af seks vejledere, en administrativ medarbejder og en leder. Vi varetager vejledningen for grundskoler og specialskoler i Frederikssund Kommune samt STU- og ungevejledning for unge op til 25 år.
Vores hovedkontor ligger på Campus Frederikssund, og vi har arbejdspladser på alle kommunens grundskoler.
Hos UU-Frederikssund lægger vi vægt på ansvarlighed, samarbejde og udvikling. Vi tilbyder et åbent og inkluderende arbejdsmiljø med fokus på faglig sparring og videndeling, hvor der er plads til at tage ejerskab for egne opgaver og bidrage aktivt til fællesskabet.
Som uddannelsesvejleder spiller du en central rolle i vejledningen af unge i grundskolen. Din arbejdsdag vil bestå af vejledningsopgaver på tværs af flere adresser – både individuelt og i grupper – hvor du selv planlægger og følger dine indsatser til dørs.
Du vil også indgå i vejledningsopgaver relateret til unge med særlige behov, herunder specialvejledning og vejledning af unge i STU-målgruppen.
Stillingen stiller krav til overblik, struktur og evnen til at prioritere og drive opgaver frem. Du får samtidig mulighed for at præge arbejdsgange og bringe dine erfaringer og idéer i spil.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026 og ansættelsen sker efter gældende overenskomst.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.
Send din ansøgning og CV senest den. 29. maj 2026 kl. 12.
Husk at vedhæfte relevant dokumentation.
Vi forventer at afholde 1. samtale om tirsdagen og 2. samtale om torsdagen i uge 24.
Kontakt Teamkoordinator UU-Frederikssund, Thomas Mortensen, 24 69 37 15.
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt