
Søg et af vores SOSU-job
Se i videoen, hvorfor det er fedt at arbejde med social og sundhed hos os.
Se ledige stillingerDet Socialpsykiatriske botilbud Klintegården søger en vågen natmedarbejder med sundhedsfaglig baggrund, som er velfunderet, hjerteklog og empatisk.
Har du fødderne solidt plantet i sundhedsfagligt muld, kan du danne bæredygtige relationer, bidrage til arbejdsfællesskaber og være en del udvikling. Kan du bevare roen, når omgivelserne skifter kurs og opgaverne tager snoede veje? Så har du nu mulighed for at blive en del af Klintegårdens arbejdsfællesskaber!
Vi leder efter en natmedarbejder, som har lyst til et selvstændigt arbejde, hvor alle dine kompetencer kan bringes i spil og som samtidig er en del af et team med fokus på tværfaglighed og samarbejde.
Klintegården er et socialpsykiatrisk botilbud, hvor 67 beboere har deres hjem. Her bor mennesker med forskellige og komplekse psykiatriske diagnoser, som alle har hver deres unikke tilgang til verdenen, nogle med dobbeltdiagnoser og andre med erhvervet hjerneskade og mange med sammensatte sociale forhold – kort sagt: mennesker med livshistorier.
På Klintegården arbejder vi recoveryorienteret med en narrativ og systemisk tænkning. Faglige sparringer og drøftelser sættes højt, da det er med til at løfte os til nye niveauer.
Vi søger kollega til fast stilling.
Ønsker du mere viden, så kontakt gerne leder Louise Wagner Larsen på telefon 24 44 59 51 eller leder Kit Vinberg på telefon 91 16 76 72.
Vil du sammen med os være med til at gøre en forskel i socialpsykiatrien, så send os endelig din ansøgning og CV – og fortæl os, hvorfor du gerne vil være en del af Klintegården og hvad du kan bidrage med.
Onsdag den 21. maj 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 27. eller 28. maj 2026.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
1. juni 2026 eller snarest muligt.
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt