Hop til sidens indhold

Job i
Frederikssund
Kommune

logo
Hjemmehjælper på cykel. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
10. jun 2026

Ådalens Skole afd. Nord og Syd
Kornvænget 4

3600 Frederikssund

Søg stillingen
Børn og unge

Kompetent underviser til sproglige vanskeligheder og specialpædagogik

– Teamwork i og udenfor klasselokalet– er du vores nye kollega?

Videnscenteret, som er placeret på Ådalens Skole, er et specialskoletilbud til normaltbegavede elever fra 0. til 9. klasse med primære vanskeligheder indenfor tale, sprog og skriftsprog. En del af eleverne har også andre diagnoser som ADHD og autisme. Centeret rummer ca. 50 elever og til deres personlige, sociale og faglige udvikling søger vi en robust, engageret og fagligt stærk kollega.

Om dig

  • Du brænder for at skabe en god skole for børn med specielle behov
  • Har godt humør og smil på læben
  • Er en holdspiller, der kan se sig selv som en del af et team
  • Har viden og erfaring eller lyst til at arbejde med specialpædagogiske metoder
  • Er god til at arbejde struktureret i en omsorgsfuld ramme
  • Er god til at indgå i tæt samarbejde med forældre

Måske du er logopæd eller audiologopæd og drømmer om at undervise elever med DLD, dyspraksi eller andre sproglige vanskeligheder

  • Kan medvirke til udvikle spændende taleundervisning individuelt eller i gruppen
  • Brænder for læseundervisning af talesprogsudfordrerede elever.
  • Kan afdække elevernes behov med testning og udarbejde rapporter.
  • Har mod på direkte taleundervisning med elever på mellemtrin eller udskoling

Måske du er lærer eller med særlig viden eller lyst til at arbejde med specialpædagogik

  • Har lyst til at undervise elever med omfattende sproglige eller skriftsproglige vanskelighed i dansk eller matematik og andre almindelige skolefag.
  • Er rummelig, tålmodig og tydelig i sin klasseledelse.
  • Har erfaring med eller lyst til ar arbejde med co-teaching

Videnscentret er en udviklingsorienteret skole, der rummer mulighed for at prøve nye specialpædagogiske ideer af i et tværfagligt team med bl.a. logopæder, speciallærere og -pædagoger, ergoterapeut og psykolog. I alt er der ca. 20 faste lærere og pædagoger knyttet til Videnscenteret.

Om os

Videnscenteret er selvstændig specialskole placeret på Ådalens Skole, som er en stor, velfungerende folkeskole, der udover Videnscenteret også rummer et Kompetencecenter for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

Videnscentrets elever er inddelt 3 grupper, indskoling, mellemtrin og udskoling. Hver gruppe organiseres i mindre hold, hvor et fast lærerteam sikrer en undervisning, som er tilpasset den enkeltes behov. Som en del af lærerteamet er det vigtigt, at du kan træde ind i relationen med eleverne og arbejde tværfagligt med dine kolleger. Stillingen er i vores indskolingsteam, som består af logopæder, speciallærere, socialpædagog og pædagogmedhjælper.

Videnscenterets medarbejdere indgår i skolens og personalets udviklingsprocesser og opgaveløsning, og du vil derfor blive en del af et stort fællesskab med godt 1000 elever og 130 voksne.

Videnscentret bidrager desuden med support til elever med omfattende læsevanskeligheder (ordblindhed) i hele Frederikssund Kommune.

Om stillingen

Stillingen er på 37 timer ugentligt og til besættelse pr. 1. august.

Løn og arbejdsvilkår efter gældende overenskomst.

For yderligere oplysninger

kontaktes pædagogisk leder Jane Nielsen på telefon 30 69 78 75.

Ansøgningsfrist

10. juni 2026.

Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 25.

Læs mere om skolen og videnscenteret www.aadalensskole.dk/videnscenter

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt