
Søg et af vores SOSU-job
Se i videoen, hvorfor det er fedt at arbejde med social og sundhed hos os.
Se ledige stillingerDet Socialpsykiatriske botilbud Klintegården søger medarbejder, som er socialfagligt velfunderet, hjerteklog og empatisk.
Har du fødderne solidt plantet i socialfagligt muld, kan du danne bæredygtige relationer, bidrage til arbejdsfællesskaber og være en del udvikling, og kan du bevare roen, når omgivelserne skifter kurs og opgaverne tager snoede veje? Så har du nu mulighed for at blive en del af Klintegårdens arbejdsfællesskaber!
Vi leder efter nye kollegaer, som trives med at dagen pludselig kan ændre sig, og som altid har overskud til at møde beboerne i øjenhøjde – også når hverdagen kan byde på udfordringer.
Klintegården er et socialpsykiatrisk botilbud, hvor 67 beboere har deres hjem. Her bor mennesker med forskellige og komplekse psykiatriske diagnoser, som alle har hver deres unikke tilgang til verdenen, nogle med dobbeltdiagnoser og andre med erhvervet hjerneskade og mange med sammensatte sociale forhold – kort sagt: mennesker med livshistorier.
På Klintegården arbejder vi recoveryorienteret med en narrativ og systemisk tænkning. Faglige sparringer og drøftelser sættes højt, da det er med til at løfte os til nye niveauer.
Klintegården er et idrætscertificeret botilbud, men du behøver ikke være Ironman, maratonløber eller højdespringer på eliteniveau, men cykelture på delecyklen, Dora, en petanquekugle i hånden eller at være i træningsrummet sammen med beboerne, kan være guld værd i det pædagogiske arbejde.
Vi søger kollegaer til faste stillinger.
Ønsker du mere viden, så kontakt gerne leder, Louise Wagner Larsen på telefon 24 44 59 51 eller leder Kit Vinberg på telefon 91 16 76 72.
Vil du sammen med os være med til at gøre en forskel i socialpsykiatrien, så send os endelig din ansøgning og CV – og fortæl os, hvorfor du gerne vil være en del af Klintegården og hvad du kan bidrage med.
Søndag den 17. maj 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 21. maj 2026.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
1. juli 2026 eller snarest derefter.
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt