
Søg et af vores SOSU-job
Se i videoen, hvorfor det er fedt at arbejde med social og sundhed hos os.
Se ledige stillingerVil du være støttekontaktperson i Team Bostøtte?
Så søger vi en ny kollega på fuld tid fra 1. maj 2026 eller hurtigst muligt herefter
Som støttekontaktperson får du en alsidig og dynamisk hverdag, hvor du i tæt samarbejde med borger, dine kolleger og faglig teamkoordinator, bestående af primært social- og sundhedsassistenter og pædagoger, arbejder målrettet for at støtte borgerne i at mestre livet i eget hjem (SEL §85).
Målgruppen er voksne (+18år) med psykiske vanskeligheder og/eller udviklingshandicap, som har behov for individuelt tilpasset støtte til at mestre hverdagen og opnå størst mulig selvstændighed og livskvalitet.
Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang og anvender bl.a. sundhedsfaglige, socialpædagogiske, narrative, kognitive, metakognitive, autismespecifikke og neuropædagogiske metoder i et tværfagligt samarbejde med borger og dennes netværk.
Du skal finde arbejdsglæde ved at tage del i både værestedernes drift, Recovery-skolen, gruppeforløb og som støttekontaktperson, hvor du selvstændigt og ansvarligt tilrettelægger borgernes støtte i samarbejde med den enkelte borger.
Livskilden og Reboot er væresteder for brugere med psykiske og/eller psykosociale udfordringer, som har brug for et sted at være sammen med andre og for at tilberede eller købe et måltid mad. Nogen kommer desuden for at få støtte til deres post, regninger, samtaler, CV, forstå et møde, en netværksrelation, eller for at spille banko, brætspil, male eller deltage i andre aktiviteter.
Alle medarbejdere har bærbar pc og vpn. adgang, hvilket giver høj grad af fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdet/arbejdstiden. Alle tilrettelægger i høj grad sin egen arbejdstid og ferieafvikling.
Du kan læse mere her; Socialpsykiatrien Frederikssund
Ansøgningsfrist, arbejdstid og arbejdssted
Stillingen er på 37 timer ugentligt, med mindre andet aftales. Løn forhandles efter gældende overenskomst. Der skal foreligge ren straffeattest.
Ansøgningen skal være os i hænde senest 13. april 2026.
Ansættelsessamtaler holdes fredag den 17. april 2026.
Tiltrædelse er den 1. maj - 1. juni 2026.
Arbejdsstederne er Kilde Alle 7-9. og Parkvej 4-6, med arbejde i hele Frederikssund Kommune.
I forhold til arbejdstiden, er den almindeligvis i tidsrummet 7:00-17.00. Der må påregnes fleksibilitet frem til kl. 22.00, da du skal kunne tilbyde vikardækning i forhold til åbning af værestederne samt kunne give bostøtte i aftentimerne.
Ansættelse sker tillige på vilkår af, at man skal være indstillet på at arbejde i weekender/helligdage i et begrænset omfang svarende til ca. hver tredje weekend. Dog skal det nævnes, at det ikke er aktuelt forekommende, at der arbejdes i weekender/helligdage.
fås ved henvendelse til Leder Tonie Hansen på telefon 51 77 19 76 eller faglig teamkoordinator Tina Nielsen på telefon 20 58 66 28.
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt