Hop til sidens indhold

Job i
Frederikssund
Kommune

logo
Hjemmehjælper på cykel. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
22. mar 2026

Bostedet Rosenfeldt husene
Rosenfeldt 2

3600 Frederikssund

Søg stillingen
Social og sundhed

Socialpædagoger og sundhedsfagligt personale til Rosenfeldthusene

Vi søger socialpædagoger og sundhedsfagligt personale – vil du med på holdet?

Vi mangler dig på holdet til vores botilbud med skønne beboere og ansatte. Rosenfeldthusene er et botilbud for voksne over 18 år og er en del af Frederikssund Kommunes tilbud for voksne med et udviklingshandicap. Botilbuddet Rosenfeldthusene er en del af afdelingen Handicap og Botilbud, som består af to botilbud og tre bofællesskaber.

På Botilbuddet Rosenfeldthusene bor der 17 borgere med hver deres historie.

Alle beboere på Rosenfeldthusene bor i lejligheder med udgang til fællesarealer og med egen terrasse. En dejlig have omgiver husene, og vi har både petanquebane og bålplads. Mange beboere nyder en tur til ”Musik Cafe”, gåture, cykelture, idræt m.v.

Derudover har Rosenfeldthusene egen bus og bil til brug for aktiviteter og andre formål.

I Handicap og Botilbud arbejder vi med medbestemmelse, rehabilitering og sundhedsfremme hos den enkelte borger. Vi er i alt 23 ansatte i hele afdelingen.

Vi arbejder primært ud fra de fire pædagogiske tilgange med udgangspunkt i SMART-modellen og VUM 2.0.

  • Neuropædagogisk tilgang
  • Struktur pædagogisk tilgang
  • Anerkendende tilgang
  • Low Arousal

Vi tilbyder

I Frederikssund Kommune sætter vi fokus på din udvikling som medarbejder, både fagligt og personligt. Du vil blive en del af et fedt fællesskab, hvor vi støtter hinanden og deler gode oplevelser.

Generelt kan vi sige, at vi er/har

  • En arbejdsplads med tilgængelig og synlig ledelse
  • En leder der deltager i både personale- og teammøder
  • En organisation der har et tæt samarbejde med MED-udvalget
  • Et botilbud med skønne borgere og dygtige, fagligt funderede kolleger
  • En organisation hvor systematisk dokumentation og tværfagligt samarbejde og arbejdsfællesskaber vægtes højt og prioriteres
  • En organisation med mulighed for uddannelse, kompetenceudvikling, supervision, temadage, stormøder, selvbestemmelse og deltagelse i diverse ad hoc-udvalg på tværs
  • Et botilbud med fast mødestruktur, som er med til at sikre mulighed for refleksion, faglig sparring og kontinuitet
  • Fra 2023 har Handicap og Botilbud fået et neurofagligt kompetenceløft faciliteret af CERVELLO, hvilket danner rammen for arbejdet med kerneopgaven i hverdagen. Arbejdet fortsættes stadig, og du kan nå at deltage i onboarding (medio maj 2026)
  • En arbejdsplads hvor man ansættes til faglighed og samarbejde

Vi søger

  • Du er uddannet pædagog eller social- og sundhedsassistent og har relevant erfaring fra arbejdet eller brænder for at afprøve arbejdet med målgruppen.
  • Du hviler i dig selv, er nærværende og fagligt funderet.
  • Du er empatisk, tålmodig og anerkendende i mødet med andre mennesker.
  • Du kan samarbejde med pårørende og eksterne samarbejdspartnere.
  • Du er ansvarlig, omstillingsparat og positiv af natur.
  • Du kan skabe tryghed og struktur i beboernes hverdag.
  • Du kan dokumentere systematisk, gerne i Cura – men det er ikke et krav.
  • Du kan arbejde selvstændigt, så vel som i teams.
  • Du kan tage initiativ, er fleksibel og bevare overblikket i pressede situationer.

Det praktiske

Ansættelsesvilkår: Ansættelse den 1. maj 2026 eller snarest muligt.

Ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Stillingerne er på 37 timer ugentligt, men marker gerne, hvis du ønsker et andet timeantal.

Ansøgningsfrist

22. marts 2026, samtale afholdes torsdag den 26. marts 2026.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Pernille Schmidt på mobil 21 51 01 14 for mere information.

SOSU-videoscreenshot

Søg et af vores SOSU-job

Se i videoen, hvorfor det er fedt at arbejde med social og sundhed hos os.

Se ledige stillinger

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt