
Søg et af vores SOSU-job
Se i videoen, hvorfor det er fedt at arbejde med social og sundhed hos os.
Se ledige stillingerVi søger unge mellem 15 og 17 år til fritidsjob
Kan du lide at gøre en forskel for andre?
Har du lyst til at lære mere om ældreområdet?
Kunne du tænke dig at prøve at arbejde på et omsorgscenter?
Kan du svare ja til alle tre ting, så læs videre.
Frederikssund Kommune søger unge til fritidsjob på to af kommunens omsorgscentre i hhv. Skibby og Slangerup. Du bliver tilknyttet en mentor på omsorgscentret, som vil introducere dig til dine opgaver, og som du altid kan gå til. Mentoren vil også fortælle dig om, hvad man kan komme til at beskæftige sig med i jobbet som social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent.
Du skal arbejde et par eftermiddage om ugen af ca. to timers varighed i tidsrummet 15.00-18.30. Lønnen er efter overenskomst.
Hvis du synes, at det lyder som noget for dig, skal du sende en ansøgning, hvor du skriver lidt om dig selv, og om hvorfor du søger jobbet. Du skal også skrive hvilket omsorgscenter, du gerne vil arbejde på.
Det er disse omsorgscentre, som hver søger efter en ung i fritidsjob:
Omsorgscenteret Nordhøj
Nordhøj 4
4050 Skibby
Omsorgscenter Solgården
MP Jensens Vej 4
3550 Slangerup
12. marts 2026
Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 17. marts i tidsrummet 13-16
Tiltrædelse april 2026
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt