Hop til sidens indhold
Geografiundervisning, lærer hjælper elev. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
20. feb 2026

Børnehuset Kroghøj
Jordhøjvej 1

3550 Slangerup

Søg stillingen
Børn og unge

Pædagog til børnehaven i et mindre børnehus midt i Slangerup

– med plads til fællesskab og arbejdsglæde

I Vores børnehus midt i Slangerup tror vi på, at børn trives når deres voksne har det godt Når vi er glade for vores arbejde, stolte af vores fag og står sammen i hverdagen, skaber vi de bedste rammer for børns leg, trivsel og fællesskab.

Vi søger nu en pædagog til vores børnehave, som har lyst til at blive en del af et mindre børnehus, hvor samarbejde, struktur og relationer går hånd i hånd, og hvor vil lykkes bedst sammen.

Hvem er vi?

Vi er et overskueligt børnehus midt i Slangerup med

  • 26 vuggestuebørn, fordelt på to stuer
  • To børnehavestuer med 20 børn på hver stue.

Vi er et hus med traditioner, som involverer både børn, forældre og bedsteforældre, og vi har et tæt samarbejde med vores forældrebestyrelse. Hverdagen er præget af samarbejde, grin og en fælles forståelse for at vi ikke står alene, men løfter opgaven sammen.

Vi har en god fordeling mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere, og en personalegruppe med både unge og erfarne medarbejdere. Vi har løbende pædagogstuderende, som bidrager til refleksion og faglige samtaler.

Vores hverdag i børnehaven

Vi lægger vægt på overblik og forudsigelighed i hverdagen, for både børn og voksne. Vi arbejder med årshjul og ugeplaner, som skaber struktur og tydelighed i hverdagen.

I børnehaven er legen central, og vi arbejder med trygge rammer, tydelige voksne og fællesskaber, hvor alle børn har mulighed for at deltage. Vi er et hus i udvikling og øver os sammen på at blive klogere på vores praksis.

Vi arbejder med ICDP som fælles pædagogisk tilgang.

Faglighed og samarbejde

Hos os er der tid til forberedelse. Faglig forberedelse er skemalagt hver uge, og vi prioriterer både fagmøder og teammøder, hvor vi deler erfaringer, drøfter praksis og udvikler os sammen.

Et ord fra lederen

Jeg er leder i huset, men min faglige baggrund er pædagog, og jeg er stolt af mit fag. Jeg ønsker et hus, hvor vi har det godt sammen, er glade for vores arbejde og kan være stolte af det vi bidrager med. For mig hænger trivsel, arbejdsglæde og børns hverdag tæt sammen.

Det er den pædagog vi søger.

Hvem håber vi, du er?

Vi håber du er en pædagog, der er stolt af dit fag, og finder glæde i arbejdet med børn. En pædagog, der ser børn som kompetente mennesker og oplever, at arbejdet i børnehaven også giver noget tilbage i form af relationer, mening, smil, nysgerrighed og de små øjeblikke, der giver noget.

Du trives i dit arbejde og har lyst til at engagere dig i hverdagen med børn og kollegaer. Du holder af børn og af alt det de giver os både fagligt og menneskeligt. Og at du har lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vi er noget for hinanden.

Hvad tilbyder vi dig?

  • Et mindre og overskueligt børnehus
  • En hverdag præget af samarbejde, grin og fælles ansvar
  • Tid til faglig forberedelse, skemalagt hver uge
  • Faglige drøftelser på fagmøder og teammøder
  • Et hus i udvikling, hvor du ikke står alene
  • Ledelse med nærvær og kendskab til faget

Praktisk information

Stillingen tilbydes på 37 timer ugentligt med tiltrædelse efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi vil meget gerne vise dig vores børnehus, så du kan få en fornemmelse af hverdagen og stemningen. Du er derfor velkommen til at kontakte Gitte Nyborg på telefon 51 15 66 66 for en rundvisning, også inden du søger.

Frist

Send din ansøgning og cv senest 20. februar 2026.

Samtalerne forventes afholdt onsdag den 25. februar 2026

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt