Behandlende tandklinikassistent til Tandreguleringen i Frederikssund
Tandreguleringen i Frederikssund Kommune søger en behandlende tandklinikassistent og en tandklinikassistent med receptionserfaring.
Mere om stillingenRessource-pædagog/lærer søges – vil du være med til at skabe deltagelsesmuligheder i komplekse børnefællesskaber?
På Trekløverskolen, afdeling Græse Bakkeby, søger vi en uddannet pædagog – gerne med erfaring inden for specialpædagogik – som brænder for at gøre en forskel for børn, der har brug for ekstra støtte, tydelige strukturer og særligt tilrettelagte læringsmiljøer.
Vi leder efter dig, der trives i en hverdag, hvor børn kan løbe tør for hensigtsmæssige strategier, og hvor din ro, faglighed og relationskompetence gør en forskel.
Som ressourcepædagog hos os vil du:
Du bliver en del af et mellemformstilbud for elever, der i en periode har brug for andre rammer end almenklassen. Her arbejder du tæt sammen med en fast lærer eller pædagog for at skabe tydelige, strukturerede og trygge læringsmiljøer.
Du vil have ansvar for mindre gruppeforløb – hvor du planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen ud fra børnenes individuelle forudsætninger og behov.
Du understøtter børn, der bevæger sig mellem de to tilbud – både fagligt, socialt og emotionelt. Du bliver en vigtig relationsperson, der hjælper børnene med at lykkes i begge kontekster.
Du vil lave klasseindsatser som en del af teamet omkring en børnegruppe, der kalder på en særligt tilrettelagt pædagogisk indsats. Her arbejder du systematisk med strukturer, deltagelsesmuligheder, trivsel og fællesskaber.
Du indgår i et tillidsfuldt, klart og kontinuerligt forældresamarbejde, hvor du formidler fagligt, anerkendende og løsningsorienteret – også når situationerne er vanskelige.
Du samarbejder tæt med lærere, pædagoger, ledelse, PPR og øvrige fagpersoner omkring børnene.
Du skal kunne udarbejde konkrete og anvendelige handleplaner, og du skal kunne følge dem til dørs i praksis sammen med teamet.
Stillingsform: Fast stilling
Tiltrædelse: 1. april eller snarest muligt derefter
Arbejdssted: Trekløverskolen, afdeling Græse Bakkeby
Ansøgningsfrist: 20. februar 2026
Ansættelsessamtaler: 24. feb. 2026
Send din ansøgning elektronisk via linket i annoncen – og fortæl os, hvad du kan byde ind med.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt