Hop til sidens indhold

Job i
Frederikssund
Kommune

logo
Hjemmehjælper på cykel. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
20. feb 2026

Trekløverskolen - afdeling Græse Bakkeby
Højvang 8-10

3600 Frederikssund

Søg stillingen
Børn og unge

Dansklærer til indskolingen på Trekløverskolen

– vil du være med til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn?

På Trekløverskolen, afdeling Græse Bakkeby, søger vi en uddannet dansklærer til indskolingen, som efter sommerferien skal være klasselærer i 1. klasse.

Frem til sommerferien vil dine opgaver ligge i både mellemformen og på vores 0. årgang.

Efter sommerferien vil du som udgangspunkt fortsat have timer i mellemformen, samtidig med arbejdet i 1. klasse.

Vi søger en lærer med stærke kompetencer inden for indskolingsdansk, en tydelig specialpædagogisk profil, og en stærk interesse for inkluderende læringsmiljøer – både i almenundervisning og mellemform.

Om mellemformerne

Vores mellemformer rummer elever, der enten er fuldtids eller deltids tilknyttet. Du indgår i et tæt samarbejde med en fast pædagog, og sammen skaber I tydelige, relationsstærke og strukturerede læringsmiljøer for elever, som i perioder har brug for rammer uden for den almene klasse.

Hvad vi tilbyder

  • En afdeling under Trekløverskolen med cirka 220 elever fra 0.–6. klasse – fordelt på både almenklasser og mellemformer.
  • Et stærkt og engageret indskolingsteam med co‑teaching og fælles forberedelse som faste elementer.
  • En skole, der arbejder i professionelle læringsfællesskaber og prioriterer udvikling af undervisningen.
  • En hverdag, hvor specialpædagogik og inklusion er en naturlig del af arbejdet.
  • Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse.
  • En naturskøn beliggenhed tæt på Frederikssund og et varmt, engageret kollegafællesskab.
  • Fleksibilitet i skemaet, så dine styrker og interesser kan bringes i spil – både i mellemform og i almenundervisningen.

Vi søger en lærer, der

  • Er uddannet dansklærer og har solid erfaring med indskolingsdansk.
  • Har interesse for og gerne erfaring med specialpædagogik og inkluderende praksis.
  • Har tydelig, rolig og relationsfokuseret klasseledelse.
  • Arbejder mentaliserende og reflekteret i mødet med elever, kolleger og forældre.
  • Står ved sin professionelle dømmekraft – også i komplekse situationer.
  • Brænder for at skabe stærke faglige og sociale fællesskaber for alle elever.
  • Ser teamsamarbejde, co‑teaching og fælles forberedelse som naturlige og vigtige arbejdsformer.

Praktiske oplysninger

Stillingsform: Fast stilling.

Tiltrædelse: 1. april, eller snarest muligt derefter– med timer i mellemformen og 0. årgang frem til sommerferien og, som udgangspunkt, både 1. klasse og mellemformen efter sommerferien.

Arbejdssted: Trekløverskolen, afdeling Græse Bakkeby.

Ansøgningsfrist

20. februar 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes den 24. februar 2026.

For yderligere oplysninger

Kontakt Marie-Louise Nordby, pædagogisk leder, telefon 21 37 83 99 eller Joy Frimann Hansen, skoleleder, telefon 51 36 54 40.

Send din ansøgning elektronisk via linket i annoncen – og fortæl os, hvad du kan byde ind med.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt