Hop til sidens indhold

Job i
Frederikssund
Kommune

logo
Hjemmehjælper på cykel. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
01. apr 2026

Plejeboliger Tolleruphøj
Roskildevej 160A

3600 Frederikssund

Søg stillingen
Social og sundhed

Tilkaldevikar til Daghjemmet på Østergården

Drømmer du om et spændende job, der giver mening?

Er du i gang med en uddannelse? Eller har du lyst til at afprøve, om arbejdet med ældre borgere er noget for dig? Så det måske på Daghjemmet, du skal søge jobbet som tilkaldevikar.

Daghjemmet er et tilbud for borgere i eget hjem, der har behov for personlig pleje, støtte/struktur i dagligdagen samt støtte til socialt samvær og aktiviteter. Tilbuddet kan også være aflastning for ægtefælle/pårørende. Tilbuddet er delt op i grupper for borgere med somatiske lidelser og borgere med demens, men har et tæt samarbejde på tværs.

Vi søger en afløser til dagvagter i hverdage ved sygdom og ferie, mellem kl. 8-16.

Er du minimum 18 år, studerende, uddannet social- og sundhedshjælper eller -assistent, er du i gang med en uddannelse som sygeplejerske, eller har du blot ledige timer i din hverdag, er det måske dig, vi står og mangler.

Tiltrædelse efter aftale.

Arbejdsmiljø

Vi vægter et godt arbejdsmiljø med fokus på gensidig respekt og tillid. Vi støtter hinanden i at huske at holde pauser, selvom vi har travlt. Vi har røgfri arbejdstid.

Værdighed med borgeren i centrum

Vores overordnede ledetråd er værdighed – uanset hvilke situationer vi er i og uanset hvad, der skal gøres, tilstræber vi først og fremmest at bevare den andens værdighed.

Vi har den enkelte borgers livshistorie, ressourcer og behov som udgangspunkt for den omsorg og pleje, vi tilbyder. Der udarbejdes en individuel plan og mål for hver enkelt borgers ophold.

Vi forventer, at du i arbejdet her hos os

  • på respektfuldt vis har lyst til at yde støtte, omsorg, hjælp og pleje til vore borgere
  • tør tage initiativ, også til små aktiviteter i hverdagen
  • er ansvarsbevidst, stabil og nysgerrig
  • besidder en ro, tålmodig- og ordentlighed
  • har lyst til at samarbejde med en bred skare af mennesker og fagpersoner

Vi tilbyder

  • studierelevant fritidsjob eller blot et ekstrajob
  • et godt arbejdsmiljø i hjemlige omgivelser
  • gode engagerede kollegaer og et meningsfyldt arbejde
  • en hverdag fyldt med mange forskellige arbejdsopgaver
  • personlig og faglig udvikling
  • grundig introduktion

Vil du høre mere

om stillingerne, er du velkommen til at kigge forbi eller ringe til Birgitte Pedersen, områdeleder Daghjemmet på telefon 30 68 13 99.

Ansøgningsfrist

1. april 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

SOSU-videoscreenshot

Søg et af vores SOSU-job

Se i videoen, hvorfor det er fedt at arbejde med social og sundhed hos os.

Se ledige stillinger

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt