
Søg et af vores SOSU-job
Se i videoen, hvorfor det er fedt at arbejde med social og sundhed hos os.
Se ledige stillingerEr du til relationer, samarbejde og udvikling og kan du bevare roen, når livet larmer og tager de snoede veje? Så har du nu mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskaberne på Klintegården!
Vi leder efter flere kollegaer, som trives med at dagen pludselig kan ændre sig, og som altid har overskud til at møde beboerne i øjenhøjde – også når hverdagen kan byde på udfordringer.
Klintegården er et socialpsykiatrisk botilbud, hvor 67 beboere har deres hjem. Her bor mennesker, som alle har hver deres unikke tilgang til verdenen med forskellige og komplekse psykiatriske diagnoser, nogle med dobbeltdiagnoser og andre med erhvervet hjerneskade og mange med sammensatte sociale forhold – kort sagt: mennesker med livshistorier, der ikke altid følger en snorlige linje.
På Klintegården arbejder vi recoveryorienteret med en narrativ og systemisk tænkning. Faglige sparringer og drøftelser sættes højt, da det er med til at løfte os til nye niveauer.
Klintegården er et idrætscertificeret botilbud, men bare rolig du skal ikke være Ironman, maratonløber eller højdespringer på eliteniveau, men cykelture på delecyklen, Dora, en petanquekugle i hånden eller at være i træningsrummet sammen med beboerne, er guld værd i det pædagogiske arbejde.
Vi søger kollegaer til faste stillinger.
Vil du gerne vide mere om de forskellige jobmuligheder, så kontakt endelig leder, Louise Wagner Larsen på telefon 24 44 59 51 eller leder Kit Vinberg på telefon 91 16 76 72.
Er du klar til at gøre en forskel – og have det godt imens? Send din ansøgning og CV – og fortæl os, hvorfor det lige er dig, der skal være en del af Klintegården.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til masser af faglighed, varme hjerter og god humor. Håber, du også kan nikke til det.
Søndag den 18. januar 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 22. og den 26. januar 2026.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
1. februar 2026 eller snarest derefter.
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt