Bliv vores nye kollega i Trafik, Vej og Park
Vil du arbejde med trafik, støj, sikkerhed og kommunale driftsopgaver?
Mere om stillingenUngekontakten søger en socialrådgiver/-formidler til et barselsvikariat på 37 timer pr. 1. februar 2026 eller snarest derefter.
Ungekontakten er Frederikssund Kommunes fælles indgang for unge mellem 16 og 29 år, der har brug for rådgivning og støtte for at opnå et godt liv med uddannelse eller job.
Ungekontakten er en afdeling under Center for Beskæftigelse og Social, der har haft stor succes med at samle jobcenter og socialpsykiatri, så vi kan arbejde meningsfyldt med de unge på tværs af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social service. De unge, der er tilknyttet Ungekontakten, har mange forskellige typer udfordringer. Mange af dem har psykiatriske diagnoser, udviklingsforstyrrelser eller sociale problemer såsom misbrug, ensomhed, hjemløshed eller svære familieforhold. Det er ofte komplekse forløb med flere diagnoser eller problematikker samtidig.
Som socialrådgiver vil din vigtigste opgave være at motivere, skabe tillid og guide den unge henimod den forandring, der er brug for.
Helt konkret vil dine opgaver være at bemande vores frontmodtagelse 1-2 gange om ugen, hvor du vil tage imod borgere, besvare opkald og mails samt varetage råd- og vejledningssamtaler. Herudover vil du varetage en fast sagsstamme bestående af forskellige sagstyper, primært borgere på kontanthjælp men også borgere på andre ydelsestyper eller borgere, der har brug for støtte, mens de er i uddannelse eller job.
I Ungekontakten vil du blive en del af et team på 6 socialrådgivere og have et tæt samarbejde med vores teams som består af mentorer samt IPS konsulenter. Herudover har Ungekontakten tilknyttet uddannelsesvejledere og ydelsesrådgiver. Ungekontakten er fysisk placeret på Campus Frederikssund, hvor alle ungdomsuddannelser samt 10. klasse center, ungdomsskole og folkeskole er samlet.
Du bliver en del af en afdeling med engagerede og dygtige kollegaer med plads til humor og grin. Vi sætter respekten for hinanden, vores kolleger og borgerne højt, på samme måde som vi ser forskellighed som en styrke.
Mandag den 12. januar 2026 kl. 8:00.
Indkaldelse til samtale vil ske telefonisk og samtaler afholdes 15. + 16. januar 2026.
Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026 eller snarest derefter.
ved at kontakte socialrådgiver Matilde Dunker Kronvold på telefon 29 12 36 68 eller faglig koordinator Sanne Dan Jensen på telefon 30 44 13 54.
Har du kvalifikationerne og lyst til at arbejde i Ungekontakten, så glæder vi os til at høre fra dig.
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt