Bliv vores nye kollega i Trafik, Vej og Park
Vil du arbejde med trafik, støj, sikkerhed og kommunale driftsopgaver?
Mere om stillingenBliv en del af Ungeteamet i Center for Familie og Rådgivning – skab forandring som socialpædagog for børn, unge og familier i udsatte positioner
Vil du arbejde i et ambitiøst team med høj faglighed, godt kollegialt sammenhold og masser af grin?
Vi søger en engageret støtte-kontaktperson til en fuldtidsstilling i Ungeteamet, med opstart den 1. marts 2026.
Dit kommende team med 18 kollegaer arbejder målrettet med unge i alderen 12-23 år. Ungeteamet er en del af Udførerområdet, som også består af et Børneteam (0-12 år). Pr. 1. januar 2026 samles Udførerområdet og Myndighedsområdet i én samlet Familieafdeling. Vi bliver en afdeling med ca. 100 medarbejdere, seks teamledere og en afdelingsleder. Vi skal i 2026 - som en del af, at vi bliver en fælles afdeling - have et skærpet fokus på det tværfaglige samarbejde.
Ungeteamet holder til centralt i Frederikssund. Vi har i vores daglige arbejde et fælles værdigrundlag med fokus på den unge og familiens ressourcer, relationer og netværk. Vores kerneopgaver er støttende indsatser efter § 32 i Barnets lov.
Vores ambition er at skabe indsatser, der både har en individuel og en social dimension, med fokus på den unges trivsel og de fællesskaber, som den unge er en del af. Vores tilgang er altid tilpasset den enkelte ung og families behov, og vi yder støttende indsatser gennem etablering af gode vaner og strukturer, der styrker både den unge og familien som helhed.
I Frederikssund Kommune er det tværgående samarbejde en vigtig forudsætning for at skabe en helhedsorienteret indsats omkring familierne. I vores tætte samarbejde med myndighed såvel som kommunens skoler og øvrige fællesskaber møder vi mange forskellige unge, heriblandt også unge med risikoorienteret adfærd. Du må meget gerne have særlige kompetencer indenfor tilgange til denne ungegruppe samt bringe energi og god stemning ind i vores fællesskaber. Vi samarbejder selvfølgelig også med en masse andre ungeprofiler, der alle kan blive en del af dine opgaver.
Du vil samtidig blive en vigtig del af, at vi skal videreudvikle os på området, med et særligt fokus omkring effektive og inviterende indsatser kombineret med strukturerede ungefællesskaber. Vi skal fra sommeren 2026 deltage i en faglig kvalificering af kontaktpersonsopgaver med andre kommuner og metodecenteret, og du vil blive en vigtig del af denne udviklingsproces.
-så er du velkommen til at kontakte teamleder Tim Pihl på telefon 24 66 38 54.
Du er er også velkommen til et uformelt besøg i huset i januar - hvis dette har interesse, kan det aftales med Tim.
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt