Hop til sidens indhold

Job i
Frederikssund
Kommune

logo
Hjemmehjælper på cykel. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
19. jan 2026

Familieafdelingen - ej borgerrettede udgifter
Torvet 2

3600 Frederikssund

Søg stillingen
Børn og unge

Engageret støtte-kontaktperson til CFR

Bliv en del af Ungeteamet i Center for Familie og Rådgivning – skab forandring som socialpædagog for børn, unge og familier i udsatte positioner

Vil du arbejde i et ambitiøst team med høj faglighed, godt kollegialt sammenhold og masser af grin?

Vi søger en engageret støtte-kontaktperson til en fuldtidsstilling i Ungeteamet, med opstart den 1. marts 2026.

Dit kommende team med 18 kollegaer arbejder målrettet med unge i alderen 12-23 år. Ungeteamet er en del af Udførerområdet, som også består af et Børneteam (0-12 år). Pr. 1. januar 2026 samles Udførerområdet og Myndighedsområdet i én samlet Familieafdeling. Vi bliver en afdeling med ca. 100 medarbejdere, seks teamledere og en afdelingsleder. Vi skal i 2026 - som en del af, at vi bliver en fælles afdeling - have et skærpet fokus på det tværfaglige samarbejde.

Ungeteamet holder til centralt i Frederikssund. Vi har i vores daglige arbejde et fælles værdigrundlag med fokus på den unge og familiens ressourcer, relationer og netværk. Vores kerneopgaver er støttende indsatser efter § 32 i Barnets lov.

Vores ambition er at skabe indsatser, der både har en individuel og en social dimension, med fokus på den unges trivsel og de fællesskaber, som den unge er en del af. Vores tilgang er altid tilpasset den enkelte ung og families behov, og vi yder støttende indsatser gennem etablering af gode vaner og strukturer, der styrker både den unge og familien som helhed.

I Frederikssund Kommune er det tværgående samarbejde en vigtig forudsætning for at skabe en helhedsorienteret indsats omkring familierne. I vores tætte samarbejde med myndighed såvel som kommunens skoler og øvrige fællesskaber møder vi mange forskellige unge, heriblandt også unge med risikoorienteret adfærd. Du må meget gerne have særlige kompetencer indenfor tilgange til denne ungegruppe samt bringe energi og god stemning ind i vores fællesskaber. Vi samarbejder selvfølgelig også med en masse andre ungeprofiler, der alle kan blive en del af dine opgaver.

Du vil samtidig blive en vigtig del af, at vi skal videreudvikle os på området, med et særligt fokus omkring effektive og inviterende indsatser kombineret med strukturerede ungefællesskaber. Vi skal fra sommeren 2026 deltage i en faglig kvalificering af kontaktpersonsopgaver med andre kommuner og metodecenteret, og du vil blive en vigtig del af denne udviklingsproces.

Vi tilbyder

  • Supervision og behandlingskonferencer forankret i dit team
  • Et team af motiverede kollegaer
  • Stor indflydelse på planlægning af egen arbejdstid i forhold til de unge og familier, vi skal samarbejde med
  • Tværfagligt netværk og samarbejde om opgaven

Du tilbyder

  • Du har en pædagogisk uddannelse og gerne nogle aktivitetsspor med unge, du brænder for
  • Har mod på at tænke hele familien ind i din indsats
  • Du kan arbejde fleksibelt, både i forhold til arbejdstid og arbejdsopgaver
  • Du er professionelt nærværende i relationen med unge og deres forældre
  • Du har kørekort

Vil du høre mere om ungeteamet og opgaver

-så er du velkommen til at kontakte teamleder Tim Pihl på telefon 24 66 38 54.

Du er er også velkommen til et uformelt besøg i huset i januar - hvis dette har interesse, kan det aftales med Tim.

Praktisk info

  • Stillingen er på 37 timer ugentligt
  • Tiltrædelse: Den 1. marts 2026
  • Ansøgningsfrist: Mandag den 19. januar 2026 - kl. 12.00
  • Samtaler holdes torsdag den 22. januar 2026 på Lundebjergvej 78, 3600 Frederikssund. Evt. anden samtale er mandag den 26. januar 2026
  • Løn forhandles efter gældende overenskomst

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt