Hop til sidens indhold
Geografiundervisning, lærer hjælper elev. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
15. dec 2025

Børnehuset Troldhøj
Idrætsvej 1

3550 Slangerup

Søg stillingen
Børn og unge

Erfaren medhjælper til Børnehuset Troldhøj

Vi søger en pædagogmedhjælper, gerne uddannet, 37 timer pr 1. februar 2026 eller før.

Troldhøj er en del af område Slangerup, som består af fem børnehuse og dagplejen.

Troldhøj rummer ca. 82 enheder, som fordeler sig på en vuggestuegruppe og to børnehavegrupper. Det er et dejligt stort hus med rigtigt gode forhold både indendørs og udendørs. Vi har en stor legeplads med masser af legemuligheder, som vi benytter dagligt hele året.

Indendørs har vi rum til at udfolde sig motorisk med børnene og rum til at udfolde sig sansemotorisk. Vores fællesrum er hjertet i huset, her mødes vi morgen og eftermiddag fra alle tre stuer.

Vi er et hus med et stærkt fagligt funderet personale som vægter samarbejde og kommunikation højt. Vi lægger vægt på, at børn er forskellige og møder dem hver især ud fra deres behov og hvor de er i deres udvikling. Vi søger altid at møde børnene i deres nærmeste udviklingszone. Vi reflekterer over praksis og er opmærksom på at vi som voksne bærer ansvaret for relationen til barnet.

Alle børn har værdi i fællesskabet og fællesskabet er vigtigt for os. Derfor har vi fokus på hvordan grupperne kan samarbejde omkring vores kultur i Troldhøj, som styrker relationer og venskaber på tværs af stuerne.

Vi lægger vægt på at du er en god kollega, som kan bevæge sig rundt i hele huset. Som ser muligheder frem for begrænsninger i hverdagen, der kan være med til at spille dine kolleger gode i en travl hverdag.

Vi er en del af projekt Børneliv i Sund Balance.

Dagtilbud Frederikssund kommune

I Frederikssund Kommune samarbejder vi med vores kulturinstitutioner og vores naturvejledere. Ligeledes er arbejdet med den styrket læreplan i fuld gang. Læs mere om disse tiltag på kommunens hjemmeside, under Dagtilbud.

Byrådet i Frederikssund Kommune har igennem en årrække prioriterer dagtilbudsområdet. Således har Frederikssund Kommune på dagtilbudsområdet minimumsnormering, det betød at vi fik tilført ekstra normering i 2020, der er normeringsstyring og studerende uden for normeringen

Mere info

Hvis du ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lone Stahlhut på telefon 21 91 75 88.

Ansættelse

Den 01. februar 2026

Ansættelsessamtale

Vi behandler løbende de ansøgninger der kommer ind og holder samtaler løbende.

Løn og ansættelsesforhold

Efter gældende overenskomst

Der indhentes reference og børneattest

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt