Aftenvagter (SSH/SSA) til De Tre Ege
Kan du li’ den særlige stemning, der er i aftenvagten?
Mere om stillingenEr du en administrativ schweizerkniv og god til tal og it? Så kan du være netop den nye kollega, vi søger til en spændende, alsidig stilling i vores tværgående administrative team, der faciliterer ledere og samarbejder med alle vores fire matrikler.
AKU Center Frederikssund tilbyder beskæftigelse, uddannelse og aktivitets- og samværstilbud til mennesker med funktionsnedsættelser. Pædagogik er derfor det centrale i vores arbejde, hvor vores mission er at skabe en meningsfuld hverdag for både vores brugere og ansatte. Det arbejder vi ihærdigt på hver eneste dag – og det bærer vores arbejdsplads præg af.
Vi håber derfor at finde en ny kollega med et pædagogisk mindset, som passer til vores kultur, der er drevet af ildsjæle og præget af stærke relationskompetencer og hjertevarme.
Som administrativ regnskabsfaglig bliver du en del af et engageret administrativt fællesskab med forskellige fagligheder, hvor I hjælper og lærer af hinandens kompetencer. Du kommer derudover til at samarbejde på tværs af hele organisationen og bliver omdrejningspunktet for mange opgaver og arbejdsprocesser – både udviklingsopgaver og de mere driftsbaserede.
I første omgang skal du være med til at sikre den nødvendige ledelsesinformation om AKU’s økonomi, fakturabehandling og optælling og indberetning af kontantkasser. Hertil kommer opgaver såsom ressourceopgørelser, understøttelse af journalisering i Sbsys/Nemsag og koordinering af kørsel.
På sigt ser vi gerne, at du har lyst til at bidrage med at implementere et internt system for kvalitet, feedback og egenkontrol samt i opbygningen af en systematik ift. re-visitationer og dusørløn til vores brugere. Herudover kommer du til at stå for opgaver som oprettelse af brugere i vores systemer, kontrakthåndtering og opdatering af it- og kommunikationsplatforme, fx Tilbudsportalen.
Du får også en vigtig rolle i at være vores ansigt udadtil med servicering af både brugere af AKU Centret, sagsbehandlere, kunder og andre samarbejdspartnere.
Jobbet indeholder en høj grad af frihed og fleksibilitet og en god kantineordning. Alt sammen i charmerende rammer i en organisation med masser af hyggelige traditioner og fejringer. Dagligdagen er alsidig og præget af godt humør og glade brugere på alle vores matrikler.
Det er vigtigt, at du har allround erfaring med kommunale økonomi- og administrative funktioner, arbejder struktureret og kan benytte de gængse administrative it-programmer. Du skal have konkret erfaring med systemerne KMD OPUS, SBsys, Pekunia, og kender du også til Cura, er det en fordel.
AKU Center Frederikssund hører under Frederikssund Kommune og er en mangfoldig organisation med 75 ansatte fordelt på fire matrikler, som tilbyder §103 Beskyttet beskæftigelse, §104 Aktivitets- og samværstilbud og Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (stu). Vores matrikler ligger i Frederikssund og Slangerup, og dit primære arbejdssted vil være i Slangerup.
Der er tale om en fast stilling på 30 - 37 timer ugentligt, hvor du vil være omfattet af lokal løn efter gældende HK-overenskomst - med tiltrædelse 1. januar 2026.
er du velkommen til at ringe til Karsten Bendix, Forstander, på telefon 26 37 49 56.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest 23. november 2026 via linket.
Vi afholder samtaler i uge 48.
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt