Børne- og ungerådgiver til Center for Familie og Rådgivning
Ser du værdien i at gøre en forskel for børn, unge og deres familier?
Mere om stillingenFrederikssund Bibliotekerne søger en kommunikationskonsulent med en skarp pen og et godt netværksgen
Har du indsigt i biblioteksområdet og kan du favne såvel den interne og eksterne kommunikation? Så er jobbet som kommunikationskonsulent hos Frederikssund Bibliotekerne ledigt pr. 1. november 2025. Vi har et ønske om at være kendt for en levende kommunikation, som når mange borgere på forskellige platforme.
Vi søger en kommunikationskonsulent til at varetage den interne og eksterne kommunikation. Du skal stå som hovedansvarlig for at etablere en kommunikationspolitik og -strategi, samt at føre den ud i livet. Det er afgørende for at have succes i stillingen, at du har et indblik i kultur/biblioteksområdet og at du brænder for at gøre kulturen mere synlig for borgerne. Du må meget gerne komme med vinkler der udfordrer daglig praksis, og vi forventer et konstruktivt kritisk indspark i biblioteksudviklingen, som kan bidrage til udviklingen af nye formidlingsformater.
Den eksterne kommunikation foregår blandt andet gennem hjemmeside, nyhedsbreve, artikler til lokalpressen, Instagram, Facebook m.v. Du skal være med til at styrke bibliotekets digitale formidling. Biblioteket indgår i et katalogsamarbejde med de øvrige kulturinstitutioner som udgives 2 gange årligt, og du vil få en væsentlig rolle i videreudviklingen af dette produkt.
Kommunikationskonsulenten er en samlende figur i vores organisation og du vil være involveret i det meste af det, vi laver. Det er vigtigt, at du kan udvise fleksibilitet, når ting går anderledes end forventet. Det betyder også, at du skal være god til at prioritere opgaverne og stille klare forventninger til dine kolleger om, hvad de skal levere, for at du kan lykkes. Du får et tæt samarbejde med vores grafiske medarbejder, og I skal sammen styrke vores visuelle identitet.
Du er uddannet journalist, cand.comm. eller har anden relevant akademisk baggrund. Vi forventer, at du har erfaring med kommunikation på kulturområdet, og at du forstår bibliotekets samfundsmæssige betydning og kan kommunikere den. Du mestrer overblik og koordinering og jonglerer med forskellige formidlingsformer og platforme. Du har en ligefrem og ukompliceret skrivestil og du kan arbejde med mange virkemidler og sætte humoren i spil. Du evner at opsnuse og formidle den gode historie i hverdagen og knytte stærke netværk. Du arbejder i et højt tempo og din energi er smittende.
Vi tilbyder en dejlig arbejdsplads med godt kollegaskab og med mange spændende udfordringer. Vi er fordelt på 4 huse, og du vil få din daglige arbejdsplads i Frederikssund.
Stillingen er på 30 timer med ansættelse fra den 1. november 2025, eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
6. oktober 2025.
Ansættelsessamtalerne forventes gennemført den 13. oktober 2025.
om stillingen kan bibliotekschef Mette Jonstrup kontaktes på telefon 40 23 73 99. (Dog ikke i perioden 19. – 26. september)
Til ansøgningen vedlægges CV og kopi af eksamensbevis, udtalelser m.v.
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt