Afløser til Omsorgscenteret Tolleruphøj i Frederikssund
Afløser til Omsorgscenteret Tolleruphøj i Frederikssund med mulighed for faste timer
Mere om stillingenVil du stå i spidsen for en stor og velfungerende udskolingsafdeling?
Alle har ret til en god skoledag – både børn og voksne!
På Slangerup Skole tror vi på, at både relationer, faglighed og arbejdsglæde er afgørende for, at alle lykkes. Lige nu søger vi en ny pædagogisk leder til vores overbygningsafdeling Kingo, da vores nuværende ledelseskollega går på pension efter en menneskealder – og måske er det dig der kan træde ind i smørhullet på Kingo?
Vi leder efter en leder med både mod, menneskelighed og overblik. En der tør stå i det svære – og som samtidig kan se retning, potentiale og muligheder. Og som ved, at unge mennesker kræver både tydelighed, varme og blik for det lange perspektiv. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men også kunne række ud, hvis du har brug for sparring og hjælp.
Som pædagogisk leder på afdeling Kingo får du det daglige ansvar for skolens 7.-9. årgang – i tæt samarbejde med skolelederen og det øvrige ledelsesteam. Du bliver den lokale leder på matriklen og skal sikre, at både elever og medarbejdere mødes med tydelighed, retning, dialog og støtte i hverdagen.
Dine opgaver vil spænde bredt – fra personaleledelse og forældresamarbejde til arbejdet med inklusion, pædagogisk udvikling og trivsel for unge i udskolingen. Du bliver både kultur- og rammesætter – og får mulighed for at sætte et aftryk på afdelingens daglige liv og udvikling.
Slangerup Skole består af tre afdelinger i Slangerup by: Byvang, Lindegård og Kingo. Afdeling Kingo er skolens overbygning.
Vi har et stærkt og engageret ledelsesteam, hvor vi griner, trives og udvikler os sammen. Der er altid en kollega klar med sparring eller støtte – og vi tror på, at det gode arbejdsmiljø starter i ledelsen. Vores samarbejde med personalet er præget af tillid, ærlighed og faglig respekt – og vi har en uformel tone og en pragmatisk tilgang, hvor vi altid søger løsninger frem for problemer.
Du er professionel, relationskompetent og har et stærkt pædagogisk og organisatorisk overblik. Du kender hverdagen i udskolingen og kan skabe ro og retning – både i samarbejde med unge, medarbejdere og forældre.
Hvis du ikke allerede har lederuddannelse, forventer vi, at du er klar til at tage en.
Kontakt skoleleder Benjamin Salvad på telefon 29 65 95 28 (gerne SMS) eller mail be027@frederikssund.dk.
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt