
Søg et af vores SOSU-job
Se i videoen, hvorfor det er fedt at arbejde med social og sundhed hos os.
Se ledige stillingerHar du lyst til at give beboerne en tryg og meningsfyldt tilværelse og være med til at skabe at skabe det gode liv på Omsorgscenteret Nordhøj og brænder du særligt for at arbejde med mennesker med demens - Så har du muligheden NU !
Du vil blive tilknyttet Nordhøj 4 som er en specialiseret afdeling for mennesker med demens med 18 boliger. Du kommer til at arbejde tæt sammen med faglig dygtige kollegaer, som du kan sparre med.
Omsorgscenteret Nordhøj er beliggende i Skibby. Her er i alt 50 boliger. Du kan læse mere på vores hjemmeside Omsorgscenteret Nordhøj.
Vi søger dig, derudover at være uddannet social- og sundhedsassistent, også brænder for at arbejde med mennesker med demens, og gennem det daglige arbejde har fokus på at beboerne har indflydelse på egen hverdag samt at skabe livskvalitet for beboerne. Derfor er det vigtigt at du er fagligt engageret, har et godt tværfagligt samarbejde, og yder støtte og omsorg ud fra vores fem kerneværdier som er faglig dygtighed, engagement, samarbejde, gensidig tillid samt respektfuld kommunikation. Disse er fundamentet for vores daglige arbejde, og skal afspejle sig i din tilgang til såvel beboere, pårørende, samarbejdspartnere på tværs af sektorer og kollegaer.
Vi arbejder med personcentreret omsorg, så beboerne kan være i eget liv længst muligt. Vi holder daglige triagemøder med henblik på tidlig opsporing af begyndende sygdom. Vi afholder beboerkonferencer ud fra sundhedsstyrelsens principper. Vi bruger FSIII metoden og fagsystemet CURA til dokumentation.
Vores mål er at få værdierne til at leve i hverdagen, så de afspejler sig i vores handlinger, og beboerne herigennem opnår høj livskvalitet. Beboerne har indflydelse på eget liv, og oplever at bo og leve trygt og godt. Centret tilbyder aktiviteter og træning, og kompetenceudvikling sker både på interne/eksterne kurser og ved læring på vores beboerkonference, som afholdes en gang om måneden for at sikre kontinuitet og kvalitet i plejen med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens metodehåndbog.
Du vil som medarbejder på Nordhøj blive en del af vores fagligt dygtige og engagerede medarbejderteam.
Teamet består af sosu-hjælpere, sosu-assistenter, elever, ufaglærte og koordinerende sygeplejersker. Du skal være en aktiv teamplayer og samtidig kunne arbejde selvstændigt, tilkalde hjælp ved behov og prioritere dine egne opgaver. Det er en fordel hvis du har erfaring med demens og palliation, men vi tilpasser en introduktion som tager udgangspunkt i dine erfaringer du har med dig. Det vil også være fordelagtigt, hvis du har uddannelsen som oplæringsvejleder og har lyst til at arbejde med eleverne.
Du vil blive en del af et team i udvikling, som er ambitiøse og har stor fokus på faglige refleksioner i et åbent og tillidsbaseret arbejdsmiljø, også vagtlagene imellem, for beboerens bedste. Vi prioriterer vores arbejdsmiljø højt og ser os alle ind i det forpligtende arbejdsfællesskab.
Vi tager fagligt og praktisk udgangspunkt i det der fungerer, og arbejder aktivt med det der skal forbedres.
Stillingen er 32-35 timer ugentligt med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend.
Ansættelse pr. 1. august eller efter aftale.
Har du lyst til at komme forbi og hilse på os, så giver vi gerne en kop kaffe og viser vores dejlige omsorgscenter frem. Har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte områdeleder Emilie Olsson på: 20 22 25 95.
Ansøgningsfrist: 20. juni 2025
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt