Hop til sidens indhold
Hyggeaktivitet på Omsorgscenter Nordhøj. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
16. jun 2025

AKU-center Højagergård
Højager 20

3550 Slangerup

Søg stillingen
Social og sundhed

To undervisere til STU Højagergaard

Brænder du for at udvikle unge med særlige behov, og er du god til at sætte en professionel og tryg ramme om et læringsmiljø? Så er du måske en af de to nye undervisere, vi søger til vores stu på Højagergaard.

Vi er i gang med en spændende udvikling i vores stu, både hvad angår tilgang af elever og ift. en opgradering af vores strukturer, rammer, indhold, målgrupper og det pædagogiske metodegrundlag. Vores stu består af 25 elever, seks undervisere og en teamleder.

Vi er kendt for vores praktisk orienterede tilgang og unikke virkelighedsnære værksteder, de naturskønne landlige omgivelser med masser af muligheder for udendørs aktiviteter samt et helt særligt miljø på tværs af Højagergaards stu og værksteder - vi har bl.a. dyrehold, rollespil og japansk. Både som elev og underviser fungerer man således i sin nære ramme i stu, men er samtidig en del af et større, varmt fællesskab på Højagergaard med i alt 100 elever og beskyttede medarbejdere samt 30 pædagogisk og faglært personale.

Vores primære metodiske tilgang er funderet i neuropædagogikken, så du skal være indstillet på at opkvalificere dig inden for området, hvis du ikke allerede arbejder neuropædagogisk - ligesom metodiske tilgange relateret til autisme og psykisk sårbarhed også er nødvendig.

Dine arbejdsopgaver

  • Undervisning i faglige fag, fx dansk, matematik, engelsk, samfundsfag
  • Undervisning i ADL og personlige og sociale fag, der kan sætte skub i elevernes personlige udvikling
  • Etablering af interne praktikker på Højagergaard og eksterne praktikker i virksomheder
  • Udarbejdelse af dokumentation – bl.a. forløbs- og undervisningsplaner og funktionsevnebeskrivelser
  • Deltagelse i studieture og udflugter, forårs- og julemarkeder mm.
  • Har du interesse for dyrehold, vil det kunne indgå som en del af din stilling

Om dig

  • Du er uddannet lærer eller pædagog med undervisningserfaring og et solidt kendskab til stu
  • Du har relevant erfaring ift. vores målgrupper – elever, der typisk har et udviklingshandicap, udviklingsforstyrrelser (autisme og ADHD) og/eller psykisk sårbarhed
  • Du er god til at etablere gode relationer med eleverne, kolleger og samarbejdspartnere
  • Du er dygtig som kontaktperson og god til at inddrage eleverne i at sætte og evaluere mål
  • Du er en inspirerende formidler – og gør det praktisk, kreativt og digitalt
  • Koordinering og organisering af hverdagen falder dig nemt

Vi tilbyder

  • En attraktiv arbejdsplads og en organisation, der er i gang med en spændende forandringsproces
  • Høj grad af indflydelse og ansvar ift. opgaveløsningen og arbejdspladsens udvikling
  • Varierende arbejdsopgaver med faglig bredde og kompleksitet
  • Engagerede og dygtige kollegaer, der lægger vægt på arbejdsglæde og et tværgående samarbejde
  • En god normering med gode rammer til at yde en professionel indsats
  • Ekstern supervision og gode muligheder for efteruddannelse, bl.a. inden for neuropædagogik

Stillingerne er på 37 timer ugentligt og omfattet af lokal løn efter overenskomst – med tiltrædelse 1. august 2025.

Frist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest 16. juni 2025 kl. 12:00.

Samtaler afholdes i uge 25 og 26.

Har du spørgsmål

til stillingerne, kan du kontakte forstander Karsten Bendix på telefon 26 37 49 56.

Om os

Stu Højagergaard er en del af AKU Center Frederikssund – en mangfoldig organisation med 75 ansatte fordelt på fire matrikler i hhv. Slangerup og Frederikssund. Vi har tilbud inden for Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, §103 beskyttet beskæftigelse og §104 aktivitets- og samværstilbud og har 225 elever og borgere i tilbud hos os. Læs mere: akucenter.frederikssund.dk.

SOSU-videoscreenshot

Søg et af vores SOSU-job

Se i videoen, hvorfor det er fedt at arbejde med social og sundhed hos os.

Se ledige stillinger

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt