
Søg et af vores SOSU-job
Se i videoen, hvorfor det er fedt at arbejde med social og sundhed hos os.
Se ledige stillingerHar du lyst til at være en del af en meningsfuld hverdag med gode kollegaer og god atmosfære, samt lyst til at være tilkaldevikar på et botilbud, hvor du skal være med til at støtte den enkelte beboer i aktiviteter og personlige behov, så læs videre nedenfor.
Botilbuddet Lunden er en del af Handicap og Botilbud, som samlet består af 5 botilbud, samt et udekørende §85 Team.
Botilbuddet Lunden er et botilbud for voksne med en gennemsnitsalder på 60+, og er en del af Frederikssund Kommunes tilbud for voksne borgere med et udviklingshandicap. På Lunden bor der 16 beboere med hver deres individuelle historie og med flere forskellige personlige kompetencer. Lunden består af 2 afdelinger, hvor der bor 8 beboere i hver afdeling.
Det daglige arbejde består i at støtte den enkelte beboer både socialt og i de personlige forhold. Det kan f.eks. være aktiviteter med beboeren såsom, indkøb, tøjvask mm. Alt sammen foregår i tæt samarbejde med den enkelte beboer. Der vil være en del personlig pleje, og du vil blive introduceret til både det pædagogiske og det sundhedsfaglige arbejde.
Vi søger tilkaldevikarer der kan byde ind på vikarvagter i personalets fravær i sommerferieperioden, som går fra uge 28-36. Efter sommerferieperioden er der stor mulighed for, at du kan fortsætte som tilkaldevikar.
Som tilkaldevikar vikarierer du for det faste personale under ferie, sygdom, kurser, og lignende i forskellige vagtlag, som dag- aften og evt. nattevagter. Vikarvagterne udbydes i KMD Opus Vagtplan Web, hvor det også er hurtigt at få overblik over de ledige vagter. Dog ønsker vi også vikarer der er indstillet på akutte tilkald ved f.eks. sygdom.
Din motivation for at arbejde på Botilbuddet Lunden kan være, at du har sabbatår eller blot er et sted i livet, hvor du er motiveret for at prøve noget nyt. Det vigtigste er, at du har forståelse for mennesker med udviklingshæmning, eller ønsker at få kendskab til området. Derudover er du motiveret af at indgå i et arbejdsfællesskab med engagerede, dygtige og imødekommende kollegaer. Men vigtigst af alt; At du kan arbejde i relationer og med anerkendelse og forståelse for de støttebehov mennesker med funktionsnedsættelse har, både fysisk og kognitivt.
Har opslaget vakt din interesse, ser vi frem til at høre fra dig. Du vil blive kontaktet for evt. samtale og besøg.
Du vil i tilfælde af ”match” tilbydes et introforløb med 3 intro vagter.
Du skal fremvise en straffeattest ved evt. ansættelse.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende og der vil være tiltrædelse efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Flere oplysninger
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Mette Line Pedersen på mail: melpe@frederikssund.dk
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt