Søg et af vores SOSU-job
Se i videoen, hvorfor det er fedt at arbejde med social og sundhed hos os.
Se ledige stillingerKollega med pædagogisk og/eller sundhedsfaglig baggrund til socialpsykiatrisk botilbud Skibbyhøj pr. 1. april.
Har du brug for et meningsfuldt arbejde, og brænder du for relationsarbejde med unge ramt af psykosociale vanskeligheder, så er det måske dig vi søger? Vi mangler en ny faglig kompetent og god kollega til et velfungerende botilbud med fokus på håb, ønsker og drømme for Skibbyhøjs beboere. Stillingen er fuld tid med varierende arbejdstider.
Beboerne ønsker, at du som samarbejdspartner kan:
Skibbyhøj er et midlertidigt botilbud efter LSS §107. Her kan bo op til 23 unge voksne i aldersgruppen 18 - 35 år med omfattende psykiske vanskeligheder. Mange af beboerne lever bl.a. med personlighedsforstyrrelser, angst og en forandret virkelighedsopfattelse.
Beboerne har typisk haft nogle svære teenageår. Derfor er der i særlig grad behov for hjælp og støtte til dannelse af identitet som ung voksen samt træning og udvikling af færdigheder i forhold til mange aspekter i livet, som kan understøtte beboerens recovery-proces frem mod et meningsfuldt og selvstændigt liv. Udgangspunktet er beboernes drømme, håb og ønsker.
Vi er en dynamisk og velfungerende personalegruppe, med stort fagligt engagement.
Vores tilgang er baseret på recovery orienteret rehabilitering. Vi vægter beboernes selvbestemmelsesret, åbenhed, ligeværdighed, og samarbejde på alle niveauer internt og tværfagligt.
Skibbyhøj tager afsæt i Frederikssund kommunes værdier: Dygtighed – engagement – samarbejde og ordentlighed samt kommunens vision – ”Sammen om Frederikssund”. https://www.frederikssund.dk/kommunen/Organisation/Personalepolitik
Vi arbejder bl.a. med narrativ pædagogisk praksis, MI (den motiverende samtale), kollegial sparring og ekstern supervision, samt udvikling af arbejdsfællesskabet, og det gode kollegaskab - psykologisk tryghed og feedback kultur.
Som en del af et vigtigt udviklingstiltag skal hele personalegruppen uddannes i Traumebevidst Tilgang i perioden efterår 2025 – forår 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi modtager gerne din ansøgning med bilag senest den 18. februar. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21. februar.
Frederikssund kommune har røgfri arbejdstid.
Der indhentes referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Du er velkommen til at kontakte forstander Trine Anker Larsen på telefon 40 21 61 80, eller faglig koordinator Christian Stegmann Hansen på telefon 21 39 00 66.
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt