Hop til sidens indhold
Hyggeaktivitet på Omsorgscenter Nordhøj. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
28. feb 2025

Søg stillingen
Social og sundhed

Social- og sundhedsassistent til Jægerspris syd i Døgnplejen

Vil du være en del af et udekørende team? Så er du måske vores nye kollega i dagvagt ...

Hvem er vi

Jægerspris syd er en af de 7 dagsvagtsgrupper i Døgnplejen og vi har gruppelokale på Parkvej 2 i Jægerspris. Vi er 30 kollegaer, som er fordelt på forskellige fagligheder. Vi yder sygepleje og personlig/praktisk støtte til borgere i eget hjem ud fra et rehabiliterende perspektiv.

Vi er to teams i gruppen og hjælper hinanden på tværs i løbet af dagen - så hos os får du en udfordrende og varieret arbejdsdag.

En gruppe i rivende udvikling

Vi er et selvstyrende team, som arbejder tværfagligt og alle medarbejdere i gruppen mødes dagligt ved vagtstart og har indflydelse på den daglige planlægning. Du har medbestemmelse og får frihed til - og ansvar for - at tilrettelægge din arbejdsdag i samarbejde med dine nærmeste kollegaer. Vi har et godt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til humor og omsorg for hinanden.

Hos os er det vigtigt at både arbejdsliv og privat liv hænger sammen – så vi er meget fleksible i forhold til dine ønsker og behov. Stillingen er på 30-37 timer i dagvagt med weekendarbejde hver anden eller tredje weekend.

Hvem er vores nye kollega

Du er autoriseret social- og sundhedsassistent og

  • har en høj faglighed på dit felt og har lyst til at dele ud af dine erfaringer til kollegaerne
  • har gode samarbejdsevner og prioriterer det tværfaglige samarbejde højt
  • har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver kombineret med evnen til at navigere i en til tider uforudsigelig hverdag. Dine arbejdsopgaver bliver tilpasset din faglige uddannelse og niveau.
  • har kendskab til faglig dokumentation. Vi anvender CURA omsorgssystem og anvender smartphone, tablets og PC til dokumentationen

Vil du være en del af et vores fantastiske team – så send os en ansøgning. Ring gerne for at høre mere og kom også gerne forbi, hvis du vil hilse på os inden du sender en ansøgning.

Ansøgningsfrist

28. februar 2025.

Vi holder løbende samtaler.

Vil du vide mere

om stillingen så kontakt områdeleder Susanne Jørgensen på telefon 29 43 27 66, eller planlægger Anne Birch på telefon 61 16 87 03.

SOSU-videoscreenshot

Søg et af vores SOSU-job

Se i videoen, hvorfor det er fedt at arbejde med social og sundhed hos os.

Se ledige stillinger

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt