Hop til sidens indhold
Medarbejdere i samtale ved skærme. Foto: Sofia Busk.

Ansøgningsfrist
10. dec 2024

Trekløverskolen - afdeling Græse Bakkeby
Højvang 8-10

3600 Frederikssund

Søg stillingen
Administration + Børn og unge

Skolesekretær til Trekløverskolen afdeling Græse Bakkeby

Trekløverskolen søger erfaren skolesekretær fra 1. januar 2025 eller snarest derefter, med primær base på afdeling Græse Bakkeby, som huser elever på indskolings- og mellemtrinnet. Hvis du har godt humør, er fagligt dygtig, er god til at samarbejde og kan se dig selv som en nøgleperson på skolens kontor, vil vi se frem til at modtage din ansøgning.

Arbejdsopgaver

Din hverdag vil bestå af mange forskellige opgaver og det er derfor vigtigt, at du trives med en uforudsigelig og sommetider travl hverdag, hvor vi lægger vægt på at hjælpe hinanden og yde god service.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. være en blanding af:

  • Daglig vikardækning fra kl. 06.30 (kan varetages hjemmefra) og fraværsadministration
  • Elevadministration samt løn- og personaleopgaver
  • Økonomiopgaver, som fx kvittering af fakturaer og kontokøb samt budgetopfølgning
  • Vedligeholde AULA og arkivere elektroniske dokumenter
  • Håndtere henvendelser og servicere elever, forældre, personale og eksterne samarbejdspartnere
  • Andre forefaldende opgaver på et skolekontor

Vi benytter TEA, KMD Opus, SB-SYS, AULA samt andre relevante systemer og hvis du har kendskab til dem, vil det være et plus, men ikke et krav. Du vil blive en del af skolens administrative team.

Vi forventer, at du

  • Har en relevant uddannelse og gerne kommunom og/eller erfaring fra en tilsvarende stilling
  • Er serviceminded, imødekommende og klar til at hjælpe med stort og småt
  • Er indstillet på at veksle mellem skolens matrikler og er god til at samarbejde
  • Kan lide at omgås børn og har et godt humør
  • Kan bevare overblikket i en travl og hektisk hverdag med mange afbrydelser
  • Har systemforståelse og gerne erfaring med økonomiopgaver

Om os

Trekløverskolen er beliggende i Frederikssund Kommune og har ca. 675 skønne elever og 90 engagerede medarbejdere fordelt på tre matrikler. Afdeling Falkenborg og afdeling Græse Bakkeby, som begge har elever fra 0. – 6. klasse og afdeling Marienlyst, med udskolingselever fra 7.-9. klasse.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 28 løntimer, som fordeles over 41 uger, således at den ugentlige arbejdstid er på ca. 31 timer. Ansættelse sker ifølge overenskomsten for administrations- og IT Personale, aftalt mellem HK Kommunal og KL.

Inden eventuel ansættelse indhentes referencer og børneattest.

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om Trekløverskolen på skolens hjemmeside eller facebook-side.

Du er også velkommen til at kontakte administrativ leder Jette Low, på telefon 21 76 14 61, for at høre mere om stillingen.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, vedlagt relevante bilag, inden den 10. december 2024. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 51.

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt