Hop til sidens indhold

Job i
Frederikssund
Kommune

logo
Hjemmehjælper på cykel. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
06. dec 2024

Dagpleje
Torvet 2

3600 Frederikssund

Søg stillingen
Børn og unge

Dagplejer til Frederikssund

Frederikssund kommunale dagpleje, søger dagplejer i område Frederikssund pr. 1. februar 2025 eller snarest derefter.

Vi søger en dagplejer, der er motiveret for at arbejde professionelt med børn i eget hjem. Din uddannelses baggrund er ikke så afgørende, men du skal have et anerkendende børnesyn, og være klar til at indgå i et fagligt udviklende miljø.

Som dagplejer ansættes du i dit eget hjem, til fast at passe 4 børn mellem 0-3 år. Herudover kan du i perioder modtage 1 gæstebarn.

Dagplejerne er delt op i legestuegrupper på 3-4 dagplejere, som mødes i heldags legestue en gang om ugen. Derudover tager dagplejerne på besøg hos hinanden eller tager på ture sammen.

Som dagplejer arbejder du 48 timer om ugen og optjener derfor yderligere 7 dages afspadsering om året og så slipper du for transporttid til arbejde.

Vi kan tilbyde dig

  • Et selvstændigt job, med høj grad af frihed under ansvar.
  • Gode kollegaer med stor erfaring.
  • Faglig sparring og vejledning, samt pædagogisk tilsyn af en dagplejepædagog.
  • Mulighed for at udvikle særlige interesser/ kompetenceområder.
  • Mulighed for at dit eget barn mellem 0-3 år kan indgå i pasningen.
  • Udstyr til dagplejehjemmet – inventar, legetøj, motorbarnevogn m.m.
  • Særligt skattefradrag på 60 % af årslønnen.

Vi forventer

Først og fremmest at du giver børnene omsorg, nærvær og tryghed.

  • At du lægger vægt på et godt og tæt samarbejde med forældre og kolleger.
  • At du vil arbejde med den ny styrkede læreplan, for at sikre børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse.
  • At du og din familie er indstillet på, at du åbner dit hjem som offentligt pasningstilbud.
  • At du har gode fysiske rammer, både indendørs og udendørs, så du kan tilbyde stimulerende og udfordrende læringsmiljøer for din børnegruppe.
  • At du er åben for faglig udvikling gennem møder, kurser og andre fællesaktiviteter.
  • At dit hjem er røgfrit.

Ved klik på linket kan du se mere om arbejdet som dagplejer – Dagplejens hjemmeside

Er du blevet nysgerrig og ønsker at få mere at vide

om stillingen, er du velkommen til at ringe til Pædagogisk leder af Dagplejen Katja Dinsen, telefon 23 38 68 35.

Frist

Din ansøgning skal sendes elektronisk via linket senest d. 06.12.24

Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 50.

Børneattester vil i givet fald blive indhentet for ansøger, ægtefælle og for hjemmeboende børn over 15 år.

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt