Hop til sidens indhold
Hyggeaktivitet på Omsorgscenter Nordhøj. Foto: Kenneth Jensen.

Ansøgningsfrist
21. okt 2024

Sundhed og Uddannelse
Torvet 2

3600 Frederikssund

Søg stillingen
Social og sundhed

Social- og sundhedshjælperelev

Er du vores nye SSH-elev?

Frederikssund Kommune ansætter nye social- og sundhedshjælperelever med skolestart 20. januar 2025.

Drømmer du om en fremtid med

  • mange gode jobmuligheder
  • meningsfulde arbejdsopgaver, som skaber værdi for andre
  • en uddannelse som udvikler dig både fagligt og som menneske

så søg stillingen som SSH-elev hos os.

Derfor anbefaler vores tidligere elever os

Vi har spurgt vores elever, hvad der er godt ved at være SSH-elev hos os.

De fortæller:

  • Du får en personlig vejleder, som følger dig igennem hele uddannelsen
  • Du får løbende den feedback og støtte du har brug for og bliver klædt godt på til fremtiden som udlært SSH
  • Du bliver en del af vores faglige fællesskab, og får indblik i forskellige typer arbejdsområder som SSH
  • Du møder kollegaer med forskellige køn, alder, etnicitet og sociale og faglige forudsætninger
  • Hvis du har et andet modersmål en dansk tilbyder vi fagspecifik sprogstøtte i oplæringsperioderne
  • Eleverne er glade for at være her!

Løn under uddannelse

Du får løn under hele uddannelsesforløbet. Hvis du er under 25 år, når du bliver ansat, får du elevløn. Hvis du er 25 år og derover, får du voksenelevløn.

Du ansættes på 37 timer/ uge, gældende for både skole og oplæringsperioder.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har disse kvalifikationer:

  • Du har gennemført eller er i gang med grundforløb 2 til SOSU-uddannelserne
  • Du er mødestabil, engageret og ansvarsbevidst
  • Du tager medansvar for egen uddannelse
  • Du kan fremvise opholds- og arbejdstilladelse, hvis du ikke har dansk pas.
  • Du kan fremvise en acceptabel privat straffeattest

Vi glæder os til at læse din ansøgning

Du skal udfylde ansøgnings-skabelonen og huske at vedhæftede relevante dokumenter.

Om uddannelsen

Uddannelsen varer som udgangspunkt 14 måneder og veksler mellem skole og oplæring. I skoleperioderne går du på SOSU H, og i oplæringsperioderne er du i døgnplejen eller plejecenter på vores oplæringssteder i Skibby, Slangerup, Jægerspris og Frederikssund.

Når du er færdig med uddannelsen, kan du videreuddanne dig til social- og sundhedsassistent.

Læs mere om uddannelsen på www.sosuh.dk og Frederikssund Kommunens hjemmeside.

Du kan få mere at vide

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Heidi Nielsen på telefon 29 60 59 91.

Ansøgningsfrist

Mandag den 21. oktober kl. 12.00

Vi holder samtaler i uge 43 og 44.

SOSU-videoscreenshot

Søg et af vores SOSU-job

Se i videoen, hvorfor det er fedt at arbejde med social og sundhed hos os.

Se ledige stillinger

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt