Søg et af vores SOSU-job
Se i videoen, hvorfor det er fedt at arbejde med social og sundhed hos os.
Se ledige stillingerEr du SSA, og har du lyst til at arbejde i aftenvagt 28-37 timer om ugen med weekendvagt hver 2. uge? Brænder du for høj faglighed, og besidder du stor empati for ældre medborgere?
Hvis du kan svare JA til ovenstående, så er du lige den SSA, vi søger.
Tolleruphøj er et omsorgscenter med 31 plejeboliger. Vores hus rummer mange forskellige, både mere eller mindre komplekse, borgere, og vi er et hus med masser af liv. Både i form af aktiviteter for husets beboere, men også i form af udefrakommende, der låner plads til forskellige aktiviteter. Dette medfører, at der altid er liv og aktivitet her - til stor glæde for både beboere og ansatte.
På Tolleruphøj bliver du en del af et stort og velfungerende tværfagligt team, bestående af koordinerende sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger og fysioterapeut. Vi arbejder kontinuerligt med udvikling af fagligheden samt egne kompetencer.
Vores overordnede ledetråd er værdighed – uanset hvilke situationer vi er i og uanset hvad, der skal gøres, tilstræber vi først og fremmest at bevare den andens værdighed.
Vi har den enkelte beboers livshistorie, ressourcer og behov som udgangspunkt for den omsorg og pleje, vi tilbyder. Vi tænker hverdagsrehabilitering ind i vores ydelser og er åbne for kreativitet og nye ideer, som kan komme beboerne til gode.
Du bliver involveret i komplekse plejeforløb og vil få brug for alle dine kompetencer. Vi har altid fokus på den sidste nye viden. Der er løbende kompetenceudvikling – både individuel e-learning samt fælles undervisning bl.a. i forbindelse med månedlige konferencer.
Du vil få et tæt samarbejde og sparring med vores 2 koordinerende sygeplejersker, terapeuter samt øvrige kollegaer, som står klar til at give dig et fyldestgørende introduktionsforløb, med særligt fokus på geriatriske sygdomme, rehabilitering, palliation, forebyggelse samt den kommunale sektor.
Vi vægter et godt arbejdsmiljø med fokus på gensidig respekt og tillid. Vi arbejder som ét hus og hjælper hinanden på tværs af afdelingerne. Samarbejde er et af nøgleordene, og dine kollegaer stå klar med faglig sparring og hjælp.
Vi fortæller gerne mere
om stillingen – kontakt
Du kan også se mere om os på Tolleruphøjs hjemmeside
Start den 1. oktober eller snarest derefter.
Onsdag den 31. juli 2024.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 33.
Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?
Tilmeld dig nemt